Stella Forårsstævne

Lørdag den 16. marts 2024

Velkommen til Stellas forårstræningsstævne, åbent for ALLE.
Start kl. 9.30.

Du vil skyde stævneåret i gang, du vil prøve kræfter med et “stævne” i mindre format, du vil lige have den unge hest med i byen for første gang eller du vil have en hyggelig dag hvor både du og dit barn rider med, så er det lige her du melder til.

Stævnerytter Natalie Fischer vil stå klar med points, tips og tricks til hvordan du kommer videre med din ridning, derfor er der afsat ekstra tid til alle rytterne.
Dommer er Emma Skov.

Forklaring til de forskellige klasser kan ses her.

DI rytterlicens er IKKE påkrævet.

Vaccine og sko
Din hest er vaccineret med max.12 måneders interval. Pas og Tro og Love erklæring medbringes og fremvises ved indtjek.

Der må rides med boots, sko eller barfods.

Ophold
Der kan lejes boks for dagen, 100 kr.
Paddock, medbring selv hegnsmateriale, 50 kr.
At du rydder op efter hesten, er en selvfølge, hvis du skulle glemme dette, sender Stella dig en hilsen, det koster 500 kr. 

Tilkøb
Der vil kunne købes forskellige former for forplejning. Kaffe, kage, sodavand, let frokost m.m. til fornuftige priser.

Alle deltagere forventes at være hjælpere, enten som sekretær, portåbner eller andre opgaver.

Hvis du har en udfordring som vi skal informeres om, eksempelvis, du vil helst alene på banen, du vil gerne trækkes ind eller ud. Du vil gerne ind sammen med dit barn; skriv det i rubrikken: ”kommentar til arrangøren”!

Stævnet afholdes på Stellas bane, så påklædning efter vejret er et must.

Klasser der udbydes til stævnet:

  • AL4, dressur program fra Alrid (se hjemmesiden, programmet læses op)
  • T.7, T.5, T.4 med løse tøjler, T.3, T.2, T.1 (tøltklasser)
  • 3 gang (valgfri gangarter)
  • 4.5, 4.3, 4.2, 4.1 (4 gang klasser)
  • 5.2 (5 gang)

Der rides efter FEIFs reglement.

Der laves ikke særskilte børneklasser dog rider børn altid sammen i heat afhængigt af antal tilmeldte. Der vil blive uddelt rosetter.

Max antal deltagere 35, derefter oprettes venteliste, dog max 10 ekvipager.

Min antal deltagere 25 deltagere for at gennemføre.

Tilmelding er bindende, startgebyr refunderes kun ved fremvisning af dyrlægeerklæring. I øvrigt henvises til Stellas arrangementsregler på hjemmesiden.

Indtjek muligt fra kl. 8:00. Der skal tjekkes ind senest 1 time før klassens start. Ved senere indtjek kontaktes Kate Jacobsen på tlf: 2442 7859.

Parkering:
Der vil være skilte med anvisning til parkering.

Arrangørens kontaktinfo

Stella Islandshesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

Stella

Mødested/startsted

Stella banen
Stenderup 36/39
6400 Sønderborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil