Toppur: Offroad-træningsstævne

Lørdag den 22. juni 2024

Offroad-træningsstævne

Lørdag den 22. juni 2023

Vil du teste samarbejdet med din hest og have en sjov dag med andre hestetosser ude i naturen? Har du lyst til at prøve, hvordan det er at ride på tid? Vil du prøve, om din hest kan klare forskellige forhindringer i et udfordrende terræn? Er du Alrid-rytter og vil testen formen af?

Så er Toppurs Offroad-træningsstævne noget for dig. Det ligner Alrid, men er mere simpelt og tilpasset så vi kan teste os selv og dele sparring, tips og tricks.

Sådan fungerer det:

Der rides én rute, som indeholder både en terrænlydighedsdel med forhindringer og en udholdenhedsdel (distance) - tilsammen ca. 10-12 km. Der er mange forskellige sjove og firnurlige forhindringer på terrænlydighedsdelen. Sværhedsgraden er den samme for alle og svarer ca. til en AL3.

Pointudregning:

Deltagerne skal selv holde styr på eventuelle fejl og beregne resultatet – dette er en meget god øvelse til et officielt stævne.

  • Tidstagning: Man står selv for egen tidstagning (et stort ur vil være til rådighed) og skal selv holde styr på evt. strafpoint for tidsoverskridelser.
  • Pulsmåling: Vi stiller pulsmålere til rådighed og forklarer, hvordan man gør – men ellers står man selv for pulsmåling og registrering af evt. strafpoint for forhøjet puls.
  • Forhindringsfejl: Der er ingen forhindringsdommere, så man skal være ærlig og notere det, hvis man har haft forhindringsfejl på terrænlydighedsruten.
  • Og så skal man selv beregne resultatet på baggrund af strafpoint – her hjælper vi selvfølgelig gerne.

Strafpoint for forhindringsfejl, tidsfejl og pulsfejl følger Alrid-reglementet (hvis man ikke har kendskab til Alrid, anbefaler vi, at man læser Alrid-reglementet - vi fortæller det også på dagen).

Der er ingen udstyrskontrol eller dyrlægekontrol.

Det er muligt at ride individuelt eller som hold (maks. 4 ryttere per hold). Der er præmier til de tre bedste ekvipager.

Foreløbig tidsplan (vi forbeholder os ændringer):

  • Tjek-ind fra kl. 8.00
  • Ryttermøde kl. 9.00
  • Banegennemgang kl. 9.30
  • Første start kl. 11.00

Ruten og idealtiden bliver offentliggjort senest på dagen. Startlisten bliver sendt ud et par dage forinden.

Pris: 
Toppur-medlemmer: 225 kr. inkl. gebyrer
Alle andre: 275 kr. inkl. gebyrer

Tilmelding:
For Toppur-medlemmer: fra 21. april kl. 18.00
For andre deltagere: fra 1. maj kl. 18.00
Sidste tilmelding: 9. juni kl. 22.00 (eller når der er fyldt op)

Anbefalet minimumsalder for hestene: 6 år.

Der kræves ikke rytterlicens.

Hesten skal være vaccineret efter gældende regler for D-stævner (hestepas vises).

Vi har plads til maks. 40 deltagere. Vi laver ingen venteliste.

Minimum deltagerantal for gennemførsel: 20 deltagere. Skulle det ske at arrangementet ikke kan gennemføres, vil deltagergebyret blive betalt tilbage.

Tilmelding er bindende og der gives ikke penge tilbage ved framelding, undtagen ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring. Man kan ikke sælge sin plads til anden side.

Der er mulighed for at lave fold (gratis; tag selv hegn og strøm med). Foldene skal være ryddet op inden man forlader stedet, ellers sender vi en regning på 500,- per fold.

Der er ingen café, så man skal selv medbringe mad og drikkevarer.

OBS: Der skal rides med ridehjelm. Sikkerhedsvest anbefales. Alt efter vejret anbefales mordax. Al ridning på eget ansvar.

Spørgsmål rettes til: 
Marion Randelshofer: tlf. 60713698
Pia Dora Jakobsen: tlf. 60827181

Arrangørens kontaktinfo

Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Mødested/startsted

Hos Ulla og Niels
Hjorthedevej 9
8850 Bjerringbro
Danmark Vis på kort Navigér hertil