Søndag den 10. marts 2024
ASKA medlemmer inviteres på “Foråret-er-på-vej” ridetur i Søhøjlandet søndag d. 10. marts 2024. Vibe vil gerne igen i år vise hendes daglige rideterræn for ASKA medlemmer og være vores guide.
Turen er ca. på 10 km og går fra Pinds Mølle, over Gudenåen (via en træbro), langs Mossø og hjem igen gennem kuperet landskab i Sukkertop-området.
Turen er en level 3 tur. Level 3, er ture, der foregår i alle gangarter og med en hurtig galop. Der rides på række eller i par to-og-to, og hvor man efter aftale gerne må passere hinanden. Tempoet på denne tur er middel med mulighed for en frisk galop. Din hest skal være i rimelig form til bakker. Selve rideturen varer ca. 2 timer incl. pause.
Vi mødes kl. 10.00 og rider afsted kl. 10.15.
Efter turen er der mulighed for at sætte hestene på en lille fold, mens der er en kop kaffe/te, og lidt kage til rytterne.
Alle rider selvfølgelig med ridehjelm og der rides på eget ansvar.
Der er max. 12 pladser på denne tur efter først til mølle princippet.
Pris ekskl. sporti gebyr:
Aska medlemmer kr. 25
Sted: Pinds Mølle, Vilholtvej 47, 8740 Brædstrup
Tilmeldingen er bindende, men det er tilladt at sælge sin plads. Husk dog at give besked til aska.pernille.svendsen@gmail.com. Skriv navn, hestens ID og mailadresse på den person, der overtager din plads.
Vi glæder os til en smuk tur i Søhøjlandet
ASKA
Pinds Mølle
Vilholtvej 47
8740 Brædstrup
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil