DI: Bygningsbedømmelse 1

Lørdag den 6. april 2024

Information vedrørende Bygningsbedømmelse 1, 2024
Avlskomiteen har valgt at tilbyde bygningsbedømmelsesdage, som sidste år.

Hvor:
Kåringen finder sted på de gode, kendte faciliteter på Landsskuepladsen ved Messecenteret i Herning, Kaj Zartows Vej 19, Lind, 7400 Herning

Den afholdes som sidste år sideløbende med Icehorse Festival 2024. Men det afholdes som selvstændigt arrangement.  Bygningsbedømmelse indendørs som det plejer at være.

Hvornår
Lørdag den 6.april 2024.

Tilmeldingsfrist
Tirsdag den 26. marts 2024, kl. 23:45. Dog anbefales hurtig tilmelding da antal pladser er begrænset. Tilmeldinger accepteres efter ”først til mølle” princippet.

Antal heste
Der er plads til 35 heste. Der oprettes venteliste, hvis tilmeldingerne overstiger 35 heste.

Tilmelding
Du skal som hesteejer udfylde en tilmelding for hver hest, men kan også sende en samlet tilmelding med flere heste og ydelser.

Wildcard
Ved bygningsbedømmelses dagen er der ikke wildcard.

Eftertilmeldinger
Eftertilmelding accepteres så længe der er plads og det er praktisk muligt i forhold til afviklingen. Eftertilmeldingsgebyret er 750,00 kr.

Kontakt sekretariatet sekretariat@islandshest.dk 87475075 eller Kåringsleder Bjarne Poulsen 22165190 mht. tilmelding og betaling.

Husk de ting vedrørende din hest, som skal være på plads inden bygningsbedømmelsen

For alle heste gælder

  • Gyldig vaccination www.islandshest.dk -> vaccination
  • Hesten er oprettet i Worldfengur.
  • Hestens ejerforhold skal være korrekt registreret i Worldfengur.
  • Hestepasset skal være opdateret.
  • DNA-profil skal være bestemt og registreret i Worldfengur.  

Specielt for hingste
Det er vigtigt at forhold omkring DNA og spat er på plads inden hingsten møder på kåringspladsen.

  • Afstamningskontrol ved DNA skal være bekræftet og registreret i Worldfengur.
  • Spatrøntgen skal være udført og registreret i Worldfengur. Gælder for hingste 5 år og ældre.
  • Testikelkontrol foretages på pladsen.

Du kan tilmelde i følgende kategorier:

  • Bygningsbedømmelse af unghingst, 3 og 4 år. Pris: 2.000,00 kr.
  • Bygningsbedømmelse af hingst 5 år og ældre. Pris: 2.000,00 kr.
  • Bygningsbedømmelse af hoppe 3 år og ældre. Pris: 1.000,00 kr.
  • Bygningsbedømmelse af vallak 3 år og ældre.  Pris: 1.000,00 kr.

Husk at du ved tilmelding af hesten skal påføre navnet på den, der træner hesten, hvis det ikke er samme person, som viser hesten ved bygningsbedømmelsen.

Som noget nyt: Kun måling.

Mulighed for kun at få målt hesten. Måledata for hesten vil blive registreret i Worldfengur, og kan ikke slettes

  • Hingst, hoppe eller vallak 3 år og ældre.  Pris: 300,00 kr.

Der kan tilkøbes følgende:

  • Bokse (som mobilbokse) med særlig høje sider) inklusiv 1 pakke spåner 975,00 kr.
  • Bestilling af plads til separatfold (medbring hegnsmateriale)(Ikke hingste),175,00 kr.
  • Bedømmelsespapirer tilsendt med posten (Hvis ikke det afhentes på pladsen inden afslutningen) 150,00 kr.
  • For heste der benytter drive -in mulighed er der to bokse til rådighed (deling) for en times forbrug mens den klargøres 100,00 kr. (betales på pladsen).

Overnatning
Forhør i givet fald Hotel Herning er www.hotelherning.dk, Tlf. 9722 2400.  Samt www.visitherning.dk

Ankomst
Hvis det bliver muligt, kan der ønskes ankomstmulighed fredag eftermiddag.

Spørgsmål vedrørende Bygningsbedømmelsesdagen
Hvis du er tvivl om noget, så kontakt endelig DI’s sekretariat: sekretariat@islandshest.dk 87475075 eller kåringsleder Bjarne Poulsen 22165190, som kan være behjælpelig ved spørgsmål. For yderligere informationer henvises til DI’s Stambogsreglement 2023, www.islandshest.dk og www.feif.org

Venlig hilsen
DI–Avlskomitéen 2024 og kåringsleder Bjarne Poulsen.

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

Messecenteret i Herning
Kaj Zartows Vej 19
7400 Herning
Danmark Vis på kort Navigér hertil