18. - 20. maj 2012
For information in English - please click here
Det andet af i alt 5 ISICUP stævner afholdes på Birkegaarden, Syddjurs – nord for Århus – fra fredag den 18. maj til søndag den 20. maj 2012. Stævnet er et World Ranking stævne og et af DI’s Kvalifikationsstævner. Det vil være muligt at campere på Birkegaarden.
Det vil kun være muligt at deltage i FIPO klasser og til nogle af klasserne vil der være adgangskrav. Se nedenstående skema. Der rides efter FIPO 2012.
Man kan vælge at deltage i det antal ISICUP stævner man har lyst til, men for at komme i betragtning som CUP-vinder skal man have deltaget i 2 stævner samt deltage i finalestævnet på Hedeland. Læs om CUP-reglerne på www.isicup.com. Max antal deltagere er 120. Der vil blive lagt startlister ud på Kjarni’s hjemmeside www.teamkjarni.dk samt www.isicup.com. Ved fremvisning af gyldig læge- eller dyrelægeerklæring kan der ske refusion af indbetalt beløb for boks og afgift pr. klasse, men ikke deltagergebyr.
Det koster DKK 525 (~EUR 70) i deltagergebyr og derefter DKK 150 (~EUR 20) pr klasse/test for seniorer og DKK 75 (~EUR 10) for junior/ungryttere. En boks/stable koster DKK 800 (~EUR 105) og er incl. strøelse, hø og foderservice. Foderservice betyder at vi tilbyder at fodre din hest ved 6-tiden om morgenen med det foder du har stillet frem foran din boks. Du skal selv muge din boks inden du forlader stævnepladsen, ellers vil du blive opkrævet en bøde på DKK 500. Camping DKK 250 (~EUR 35) pr. person for hele weekenden. Fold á 10 x 10 m for hele weekenden DKK 250 (~35 EUR).
Adgangskrav/Admission requirements:
T1 | T2 | V1 (4.1) | F1 (5.1) | T3 | T4 | V2 (4.2) | F2 (5.2) | PP1 | P1 | P2 | P3 | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Senior | 6,2 | 6,0 | 6,2 | 5,8 | - | - | - | - | No requirements | |||
Young | 6,0 | 5,8 | 6,0 | 5,5 | No requirements | No requirements | ||||||
Junior | 5,6 | 5,4 | 5,6 | 5,1 | No requirements | No requirements |
Adgangskrav: regnes som udtagelseskarakter opnået indenfor de seneste 12 måneder inden tilmeldingsfristen den 1. maj 2012. Udtagelseskarakteren følger rytteren, hvilket betyder at en rytter der har opnået adgangskravet på én hest gerne må deltage på en anden hest.
Der skal fremvises gyldig vaccinationsattest før hesten må tages ud af hestetransporten. Der kan checkes ind fra torsdag den 17. maj kl. 16.00.
Vi tager forbehold for at mindst 5 ekvipager er tilmeldt en klasse før den gennemføres.
Vi forbeholder os i øvrigt ret til ændringer.
Øvrige spørgsmål vedrørende stævnet kan rettes til Britta Hjorth-Larsen britta@isicup.com telefon: +45 40 78 34 38 eller Dina Rosenberg Asmussen dina@isicup.com telefon +45 2272 6785.
Team ISICUP
Stutteri Birkegaarden
Jeshøjvej 1
8410 Rønde
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil