Heklas Miniput- og juniorstævne 2024

Søndag den 15. september 2024

Så er det snart tid til årets Miniput- og Juniorstævne, som i år afholdes søndag den 15. september 2024 på Heklas opvarmningsbane.

Man kan deltage, hvis man er junior, Det er man til og med det år, man fylder 15. Du behøver slet ikke have redet stævner før, for at kunne deltage - Her er plads til alle!  Der konkurreres i to grupper i tøltklassen T8 som er aldersopdelte i Miniput 0-11 år og Junior 12-15 år.
3- og 4-gang rides "alle mod alle".
Vi gør opmærksom på, at det er de fem bedst placeret i udtagelsen, der kommer til at ride en evt. finale. Der vil være rosetter til finalisterne, og selvfølgelig er der deltagerrosetter til alle rytterne.

Det er muligt at deltage i følgende klasser:

  • 3-gang: Tölt, trav, skridt eller galop - Tre gangarter rides i valgfrit tempo. Ved tilmelding vælges volte.
  • 4-gang: Man rider tölt, trav, skridt og galop i nævnte rækkefølge. Ved tilmelding vælges volte.
  • T8 Mini: Valgfrit tempo tølt på begge volter. Ved tilmelding vælges volte.
  • T8 Junior: Valgfrit tempo tølt på begge volter. Ved tilmelding vælges volte.
  • Trækker klasse: Børnene rider to og to – 2 omgange på banen eller bliver trukket af forældre. Tempoet er valgfrit. Der rides ikke finale.
  • Pimp Your Pony: Alle kan deltage i denne festlige konkurrence, hvor den flotteste hest kåres. Så tag selv ting og sager med til formålet. Der må flettes, farves, pyntes… Bemærk, at hestene i finalerne gerne må være pyntede efter denne konkurrence. Dommerne er Heklas Ungeteam

Stævnets rytter: Til den fælles afslutning kårer dommerne "Stævnets rytter", som er en rytter, der har gjort sig særligt positivt bemærket hos dommerne. Med den flotte titel følger en gave.

Cafeteriet er åbent, så lad endelig madpakken blive hjemme.

Det er ikke et krav, at hesten skal have sko på, men den skal selvfølgelig være vaccineret, når den kommer med i byen og møder andre heste.
Alle heste med rødt pas er velkomne.

Dommerne vil være nogle af klubbens erfarne ryttere.

Startgebyr er 250 kr. for medlemmer af Hekla og 300 kr. for alle andre. Startgebyr er ekskl.  SPORTI administrationsgebyr.
Prisen er incl. fold på Heklas mark ved siden af baneanlægget. Her kan traileren også parkeres. Der er afmærket vandpost ved passporet. Husk hegnsmaterialer og strøm.

Det er også muligt at leje en af de stationære folde ved klubhuset. Det koster 150,- og der er et begrænset antal folde.
Der er plads til 40 ekvipager og tilmeldingen er efter “først-til-mølle-princippet”. Sidste frist for tilmelding er søndag den 1. september.

Vi forbeholder os retten til at aflyse stævnet ved for få tilmeldinger.

Stævnet afholdes på Heklas opvarmningsbane, hvor der er god plads og højt hegn hele vejen rundt.

Vi glæder os til at se jer!

Hilsen Heklas Ungeteam

Ved yderligere spørgsmål kan I kontakte Ingrid Damgaard (2092 2212)

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil