Workshop med Mental træner Cecilie Langvad

Lørdag den 14. december 2024

30 ledige pladser

Find din indre ro – og lad det føre dig til sejr! - Foredrag og mini workshop med certificeret Coach og Mental træner, Cecilie Langvad Guðjohnsen

14.12.24

Drømmer du om at kunne nyde dine rideture med ro i sindet og et smil på læben? Uanset om det er på dine rideture i skoven, eller når du skal præstere på konkurrencebanen?
Er du træt af, at nervøsiteten overtager, så du ikke kan være til stede i nuet? Du er måske en af dem der har oplevet rideangst eller præstationsangst, hvilket gør det svært at slappe af og få det maksimale ud af dine stunder og træninger med hesten? Så læs videre!

I dette foredrag og mini workshop vil vi udforske helt grundlæggende hvad mental træning er og hvad det har af skjulte styrker til at kunne hjælpe ryttere på alle niveauer. Vinteren er en perfekt tid til at dykke ned i de mentale udfordringer, der kan påvirke vores ridning, uanset om du forbereder dig til stævnesæsonen 2025 eller blot ønsker at få mere ud af dine afslappede rideture.

Vi vil se nærmere på en række enkle og effektive teknikker, der kan hjælpe dig på vej med at finde indre ro og tilstedeværelse i sadlen. Det handler om at forstå, hvordan du kan skabe et positivt og produktivt mindset, der gør det lettere at håndtere nervøsitet og angst. Gennem coaching og mentaltræning vil vi arbejde med metoder til at fokusere på det der er vigtigt i nuet, så du kan nyde hvert øjeblik i sadlen og styrke dit bånd til din hest.

Uanset om du drømmer om lange ture i naturen eller ønsker at præstere maksimalt ved stævner, er der altid plads til forbedring og fordybelse. Få et indblik i hvordan man med mentaltræning kan finde vejen til en mere harmonisk og tilfredsstillende rideoplevelse, hvor du kan føle dig godt tilpas både på stierne og i dine daglige træninger med din hest!

Jeg hedder Cecilie Langvad Guðjohnsen og udover at have været aktiv dommer og konkurrencerytter i mange år, er jeg certificeret coach og mental træner. Sammenlagt med min faglige erfaring er min helt store styrke min mange-årige erfaring som konkurrencerytter, i det jeg har mærket på egen krop, hvor meget ens mentale helbred kan påvirke ens præstationer, daglige træninger og rideture, uanset hvor dygtig man er og hvor veluddannet en hest man har. Præstationsangst og rideangst rammer flere end man er klar over, og man kan gøre utroligt meget for at hjælpe sig selv godt på vej, ved blot at forstå hvordan ens hjerne og mindset fungerer. Ved dette foredrag og mini workshop vil deltagerne få en dybere forståelse for hvordan mental træning fungerer, hvordan hjernen kan spænde ben for en, men også hvordan med lidt forståelse for hjernens indretning kan vende det til vores fordel. Du vil få nogle konkrete værktøjer, du kan tage med hjem til din videre træning, der vil være et par enkelte øvelser, der vil give indblik i hvordan vi kan tage kontrol over vores mindset, ud over grundlæggende teori om mental træning og coaching.

Foredraget og mini-workshoppen henvender sig til alle, der ønsker at se en forskel i deres mental helbred, uanset niveau og erfaring.
Det foregår d. 14.12 i opvarmet lokale på Stutteri Liselund i Helsinge

Prisen er 885kr + sporti gebyr
Dette er inkl. Halleje, Kaffe, kage. Der udover kan du tilkøbe sandwich. Dette skal blot meldes tilbage senest en uge før workshoppen.
Her udover får du:
En notesbog, kuglepen, konkrete øvelser du kan tage med hjem, en mentaltræningslydfil du kan bruge ubegrænset og en stor bunke ny viden, der vil hjælpe dig godt på vej på din mentale rejse.

Arrangørens kontaktinfo

Cecilie Langvad Guðjohnsen v. AlphaMind Masters


Mødested/startsted

Stutteri Liselund
Valbyvej 42
3200 Helsinge
Danmark Vis på kort Navigér hertil