Nökkvi: Foredrag om Flokadfærd 2

Tirsdag den 4. februar 2025

1 tilmeldt, 69 ledige pladser

Naturlig adfærd og fold/stald design

Foredraget er efterfølgeren til flokadfærd 1 foredraget med Helle Knudsen fra flokadfærd.dk. Det kan dog sagtens tages uden at du du har hørt dette.

I dette foredrag ser vi på fritlevende/vilde hestes naturlige hverdag, deres aktiviteter og indbyrdes adfærd på flokplan. Vi sammenholder det med hvordan vi kan skabe forbedrede forhold for tamhestene fra et Etologisk perspektiv.

Kurset her er tiltænkt dig, som ønsker at dykke ned i alle de parametre du har på folden/stalden, for at skabe mere trivsel for din hest eller dit opstaldningssted.

Kurset behandler emner som;
-heste som ikke kan enes på fold/stald
-heste med uønsket foldadfærd på fold/stald
-heste som står meget stille uden aktivitet på fold/stald
-heste som er ”mad sure” på fold/stald
-generelt hvis du ønsker inputs til at skabe mere iderighed og stimulere hestene i deres hverdag.

På dette foredrag får du:
• Indgående kendskab og indblik i fritlevende hestes daglige aktiviteter
• Basis adfærds forståelse, som er nødvendig for at lave gode fold/ designs
• Overblik over fordele og ulemper ved stald/løsdrift fra et etologisk perspektiv
• Viden om hvordan du vælger design og placering af din løsdrift
• Grundig viden og ideer til folddesign, både til den lille firkantede fold og til den store lækre naturgrund
• Redskaber til hvordan du kan starte din egen rejse med at skabe en mere etologisk korrekt fold for din hest, eller på dit opstaldningssted.

Kurset her er tilrettelagt for at skabe god tid til, at give indsigt og forståelse for vilde hestes naturlige behov, så dette kan blive en inspiration til små ændringer og forbedringer vi alle kan lave for vores tamheste.

17.45 – Dørene åbnes
18.00 – Foredrag
21.00 – Afslutning

Sted:
Kulturhuset, Fallevej 14A, Finderup, 8800 Viborg

Pris:
Kr. 200 for medlemmer af Nökkvi
Kr. 150 for junior medlemmer af Nökkvi
Kr. 300 for øvrige.

Vi opfordrer til samkørsel, da parkeringsmulighederne kan være begrænsede.

Vi håber på en givende aften, med en god debat.
Der serveres kaffe og kage i løbet af aftenen.

Mvh
Nökkvi

Arrangørens kontaktinfo

Nökkvi



Se arrangørklubben på SPORTI

Nökkvi

Mødested/startsted

Kulturhuset
Fallevej 14A
8800 Viborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil