Tvisturs Pinsestævne

26. - 28. maj 2012

Velkommen til Tvisturs Pinsestævne på Nordjysk Ridecenter 26. – 28. maj 2012.

Tvistur vil gerne igen i år invitere til pinsestævne i det nordjyske i dagene 26. – 28. maj. BEMÆRK: grundet misforståelser mellem Tvisturs Pinseudvalg og DI kan stævnet desværre ikke afholdes som et ranglistestævne alligevel.

Der vil som de andre år være mulighed for at campere på stedet (uden el).

Hestene kan komme på:

  • græsfold, der skal til alle folde være tilsluttet strøm (medbring selv hegn og strøm!).

eller i:

  • boks, hingste SKAL stå i boks.

Lørdag aften er der mulighed for fællesspisning og hygge med levende musik til.
Søndag aften/nat holder vi rytterfest med fantastisk mad og et super band vil levere musikken, så stemningen bliver i top.

Bemærk: I Danmark rides der nu efter FIPO reglementet, dog med enkelte danske særregler. Se FIPO2012 og de danske særregler på www.islandshest.dk > Sport > Stævneridning i Danmark. Vi beder alle ryttere sætte sig ind i de gældende regler.
Derudover skal check-in ske senest 1 time inden ekvipagens første klasses start og framelding i en klasse ske senest en time inden klassens start. Overskrides disse frister diskvalificeres ekvipagen i den pågældende klasse.

4.5 og T.8 opdeles i senior/junior klasser. Man er junior til og med det år, man fylder 15 år.

Ovalbane 200m:
T.1, T.2, T.3, T.5, T.8, T.8junior, 4.1, 4.2, 4.3, 4.5, 4.5junior, 5.1, 5.2
Kun i T.1, T.2, 4.1, og 5.1 rides der 1 rytter på banen i resten af klasserne rides der så vidt muligt 3 på banen ad gangen.

Pasbane
Speedpas P.2 og Stilpas PP.1
Pasdisciplinerne afvikles kun, hvis der er mindst fem deltagere. Der er mulighed for efter tilmelding.

Øltölt afholdes på ovalbanen efter Tvisturs egne regler.

Stævneudvalget forbeholder sig ret til at:

  • bestemme om der afholdes B-finaler i de enkelte klasser.
  • aflyse klasser med fire eller færre deltagere (evt. tilbud om deltagelse i anden klasse).

Kvalifikartionskrav: Du skal, som rytter, have opnået minimumkarakteren 5,0 i enten DRL- eller WRL-klasser for at deltage i klasserne T.1, T.2, 4.1 og 5.1. Dette skal dokumenteres vha. resultat-/dommersedler, hvis ikke du figurerer på ranglisterne.

Der kræves rytterlicens til samtlige klasser.
Rytterlicens skal betales direkte til DI før årets første stævne. Se hvordan og hvor meget på: www.islandshest.dk > Sport > Stævneridning i Danmark.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved ankomst skal forevises stævnepas eller hestepas og gyldigt vaccinationskort. Tro- og loveerklæring skal afleveres. www.islandshest.dk > Sport > Stævneridning i Danmark.

Stævnet begynder lørdag kl. 9:00. Ryttermøde kl. 8:30 ved indgangen til ridehuset.
Der vil være mulighed for ankomst fra fredag kl. 17:00 til 21:00 og igen lørdag fra kl. 7.00
Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest en time før den første klasse, man skal ride, begynder.

Hver rytter må max. deltage med 2 heste, hvis man ønsker at deltage med flere, står disse ekvipager nederst på ventelisten indtil sidste tilmeldingsfrist, og der fyldes op til stævnet er fyldt.

Tilmeldingen åbner 23. april her på SPORTI kl. 12.00 for de svære klasser (T.1, T.2, T.3, 4.1, 4.2, 5.1, 5.2, PP1 og P2) og den 25. april kl. 12.00 for de øvrige klasser.

For de ekvipager der ønsker både svære og middel/lette klasser, kan der i første tilmeldingsperiode ved tilmelding til minimum 1 svær klasse også tilvælges middel og/eller lette klasser.

Max. 150 deltagere, først til mølle princip.

Ved framelding skal der forelægge en læge-/dyrlægeerklæring, hvis pengene skal refunderes.
Ændringer foretages såfremt det er muligt efter at stævnet er fyldt op og til og med den 14. maj. Det vil sige, at man ikke kan forvente at kunne ændre til andre klasser.

Der vil ikke blive udsendt program, men hold øje med Tvisturs hjemmeside, her vil der komme deltagerliste og tidsplan.
Ved indtjekning vil der blive udleveret et program, der er opdateret i dagene inden stævnets start.

Intet stævne uden hjælpere, derfor vil vi gerne opfordre til, at man melder sig som hjælper. Dette gøres via tilmelding på SPORTI eller på www.tvistur.dk under stævner. Vi tager selvfølgelig hensyn til, hvis man skal ride, når hjælperne skal fordeles. Jo flere hjælpere, der er, jo mindre skal man lave.

Priser

  • Startgebyr 475,-
  • Spisning lørdag 75,-
  • Rytterfest søndag 195,-
  • Rytterfest – børn under 10 år 90,-
  • Græsfold pr. hest 150,-
  • Boks incl. halm og udmugning 625,-

Bemærk at indgang og camping er gratis, så tag venner og familie med.

Yderligere oplysninger fås hos Theresa Meldgaard på 25136540 eller ressa@sol.dk eller hos Majken Holbeck på 22983592 eller majkenbholbeck@hotmail.com.

Med venlig hilsen og ønsker om et godt stævne

Tvistur
Majken og Theresa

Arrangørens kontaktinfo

Tvistur



Se arrangørklubben på SPORTI

Rideklubben Tvistur

Mødested/startsted

Nordjysk Ridecenter
Flødalsvej 30
9230 Svenstrup J
Danmark Vis på kort Navigér hertil