DI: Avlerkursus 1

22. - 23. februar 2025

6 tilmeldte, 24 ledige pladser

Dansk Islandshesteforening inviterer hermed til avlerkursus hvor vi ønsker at dække alle de relevante emner, lige fra avlshoppen skal udvælges og til hendes afkom skal vurderes som voksen ridehest.

Kurset henvender sig derfor til alle, som ønsker den basale viden, principper og begreber omkring den islandske hest og avlen af den, samt til de der allerede ved en masse, men som ønsker inspiration i deres fremtidige avl. 

Vi deler kurserne op i emner, så de passer til, at man som ’grøn avler’ vil kunne følge ét kursus ad gangen og nå ’målet’ til sidste kursus hvor afkommet skal avlsvurderes.

Ønsket er at give alle avlere, nye som garvede, ny viden, noget at reflektere over og muligheden for at netværke med andre, der brænder for at avle gode heste.

På den måde tror vi på at nye som garvede kan inspirere hinanden i netværk, baseret på masser af spændende viden fra vores meget dygtige undervisere.

UNDERVISERE:

Maria Ammitzbøll:
Maria Ammitzbøll beskriver sig selv som seriøs hobbyavler og skovtursrytter og driver med sin husbond stutteriet Krafla, syd for Aarhus med 4-5 føl om året. Hun har været aktiv i DIs foreningsarbejde siden 1986 og formand for avlskomiteen i 1997-99. Ligeledes var hun initiativtager til avlernetværket Gait Academy Breeding, hvor udgangspunktet var at skabe netværk og fælles vidensdeling blandt engagerede avlere. Som en del af dette netværksarbejde, var introduktionen til følbedømmelserne efter FEIFs system en vigtig aktivitet.

Þorvaldur Kristjánsson:
Þorvaldur Kristjánsson er hesteavls-konsulent ved det islandske landbrugsrådgivningscenter. Han har blandt andet forsket i sammenhængen mellem bygning og rideegenskaber hos den islandske hest. Det var viden, blandt andet opnået gennem hans forskning, der lå til grund for revideringen af avlsmålene og bedømmelseskriterierne i 2020. Han er også FEIF avlsdommer og medlem af FEIF ́s avlskomité. Det var Þorvaldur Kristjánsson, der i sin PHD præsenterede den sammenhæng mellem bygning og rideegenskaber, der nu er med til at definere den islandske hesterace.

Intro: Kurset henvender sig til alle med interesse for avl af den islandske hest.

  • Til dig der er videbegærlig og elsker at få ny inspiration.
  • Til dig der lige skal have slået begreberne fast.
  • Til dig der er helt ny og overvejer om avl er noget for dig.
  • Til dig der ved en del, men endnu ikke er begyndt at bruge din viden i din egen hestebesætning.
  • Til dig der er træner og instruktør: Kurset tæller som 8 CPD-enheder?
  • Og selvfølgelig også til dig der bare er nysgerrig!

Mål:

  • At give deltageren viden om den islandske hests historie og hvordan hesten har været brugt op gennem tiden – sat i relation til nutidens ridehest og atlet.
  • At give deltagerne et kendskab til genetik og genetiske parametre, som anvendes i avlsarbejde.
  • At give deltageren viden om avlsmål for hver enkelt egenskab, både indenfor eksteriør og rideegenskaber samt forståelse for sammenhængen mellem disse.
  • At give deltageren viden om hvad der ønskes og hvad der ikke ønskes samt de forskellige egenskabers påvirkning på rideegenskaberne.
  • At give deltagerne viden om hvordan bedømmelsessystemet indgår i avlsmålet for hesten.
  • At give deltagerne en introduktion om BLUP-systemet og dets anvendelse.
  • Starte deltagernes egen vej til egne avlsmål.

Weekendkursus:

Lørdag

  • 09.00: Velkomst og kort navnerunde
  • 09.00-10.30: Avlshistorien for den islandske hest samt dens anvendelse op gennem tiden v/Þorvaldur Kristjánsson
  • 11.00-12.30: Sammenhængen mellem eksteriør og rideegenskaber v/TK
  • 12.30-13.30: Frokost
  • 13.30-15.30: Starte en proces omkring egne avlsmål: Hvad vil jeg gerne som avler? Hvor er jeg? Hvor vil jeg gerne hen? Hvordan kommer jeg det? v/Maria Ammitzbøll
  • 16.00-18.00: Avlsmål for eksteriør og rideegenskaber v/Þorvaldur Kristjánsson
  • 18.00-19.30: Middag og efterhygge

Søndag:

  • 09.00-10.45: Almindelig viden om husdyravl (genetiske principper i avlsarbejde) og lidt om BLUP v/Þorvaldur Kristjánsson
  • 11.30-12.30: Fortsættelse af processen fra lørdag aften om at skabe egne mål for eget stutterí: Hvad vil jeg gerne som avler? Hvor er jeg? Hvor vil jeg gerne hen? Hvordan kommer jeg det? Udfordringer og løsninger
  • 12:30–13.30: Frokost
  • 13.30-15.30: ”Erfaringer fra en af Islands største avlsgårde gennem tiden Auðsholtshjáleiga” ved Eyvindur Hrannar Gunnarsson formand for avlskomiteen i DI.  Hrannar vil berette om arbejdet i DI og fortælle om sin egen historie inden for avl.
  • 15.30-16.00: Afslutning og evaluering – tak for i dag.

Prisen for 2 fantastiske dage med undervisning og masser af avlssnak, samt forplejning lørdag (morgenmad, frokost og aftensmad) og søndag (morgenmad og frokost) er blot 1.000 kr for DI-hovedmedlemmer. (For ikke-hovedmedlemmer koster er prisen kr. 1250,-

Har du brug for overnatning i forbindelse med kurset, skal du selv sørge for dette.

Vi glæder os til at møde en masse avlsinteresserede.

De bedste hilsner
DI´s Avlskomité.

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

Vilhelmsborg – Herskabsstalden
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil