Icehorse Festival 2025 EQUES X-FACTOR HINGSTE SHOW

Lørdag den 22. marts 2025

12 tilmeldte, 18 ledige pladser

VELKOMMEN TIL ICEHORSE FESTIVAL – EQUES X-FACTOR HINGSTE SHOW 

I 2025 slår Icehorse Festival portene op til det flotteste X-Factor Hingste Show!

Fremvis din hingst lørdag aften i den sydende arena foran det største islandsheste-publikum i Danmark og lad hoppeejerne se din flotte avlshingst!

Publikum kårer via liveafstemning årets favorithingst – X-Factor-hingsten – som vinder en lækker sadel fra EQUES.

Som i det islandske Stóðhestaveislan vil vi gerne se hingstene vise et smukt SHOW med masser af UDTRYK OG X-FACTOR i alle gangarter.

Vi glæder os til at se flot show med smukke og udtryksfulde hingste!

MARKEDSFØRING 
Vi præsenterer din hingst forud for showet på vores sociale medier og på storskærmen under ridtet.

Send et billede ind af din hingst ved tilmelding (til stine@icehorsefestival.com).

Hvis din hingst er med i Hingsteshowet, kan du hænge en plakat op i Icehorse-loungen.
Plakaten må meget gerne vise info om din hingst, billeder, bedækningssted etc. 
Plakaten leveres i Info torsdag morgen den 20. marts 2025, hvorefter vi hænger dem op.

Grafisk hjælp med design af plakat, tryk og storskærmsindslag tilbydes mod merpris, skiv til stine@icehorsefestival.com for tilbud.

BESKRIVELSE
Der rides frit under hensyntagen til de andre ryttere og til hestenes velfærd i øvrigt.
Der indlægges på speakers kommando en skridtpause i midten af hvert heat.
Der rides i heats med 2-3 ekvipager.
Hvert heat tager ca.6-7 minutter inkl. skridtpause.

Ønsker til hvem, man gerne vil ride sammen med, hvis man kan samarbejde om et show og en flot præstation modtages og opfyldes så vidt muligt – sekretatiat@icehorsefestival.com.

Årets favorit: Når publikum umiddelbart efter sidste heat har kåret årets X-Factor-hingst, kaldes vinderen ind i arenaen til præmieoverrækkelse og en æresrunde.

Kvalifikationskrav: Hingste bedømt med totalkarakter på 7.75 eller derover. Hingste, der deltager i sporten, må også gerne deltage i hingsteshowet.

BESLAG OG UDSTYRSKONTROL
Regler for beslag og udstyr følger sport reglerne. Der vil være 100% udstyrskontrol.

VACCINATION
Vaccinationsregler følger FEI’s vaccinationsregler – se FEI-vaccination. Dvs. at, at hesten skal være vaccineret indenfor 6 mdr. før stævnet. Der skal dog som sædvanligt gå minimum syv dage fra vaccination til stævnestart.

CHECK IN – TIDSPLAN – STARTLISTER
Der vil være mulighed for ankomst:

  • Onsdag den 19. marts kl. 14.00 - 22.00
  • Torsdag den 20. marts kl. 7.00 - 12.00 og kl. 19.00 - 20.00
  • Fredag den 21. marts kl. 16.00 - 20.00

Check in tider kan ændres. I så fald vil der blive givet besked til rytterne.

Ved check-in skal der fremvises gyldigt vaccinationsbevis for hesten eller stævnepas attesteret af dyrlæge.

Tidsplanen vil løbende blive opdateret på icehorsefestival.com

TILMELDING – FRAMELDING
Ordinær tilmelding åbner 10. februar 2025 kl.19:00.

Tilmelding til Futurity Tölt Tilmelding til SPORT Køb af tilskuerbilletter

Ved framelding skal der foreligge læge- eller dyrlægeerklæring. Pengene refunderes, hvis pladsen kan afsættes til anden side (evt. venteliste har førsteret til ledige pladser). Evt. tilkøb kan i nogle tilfælde ikke refunderes. Der fratrækkes et administrationsgebyr på 500 kr.

Ved tilmelding af hingste, der også går sport, refunderes 850,- for boks. Skriv gerne følgende ”sport, retur for boks” i feltet ”Bemærkning til arrangøren”.

Ved tilmelding af flere hingste med samme ejer gives der rabat på 10% ved hingst nr. 2 og derover.

STALDE 
Mobilbokse i hal Q samt Landsskuepladsens stalde med moderniserede faste bokse.
Wraphø til alle stævnedage og 1 pakke spåner medfølger hver ekvipage.

Spørgsmål og ønsker ift. opstaldning rettes til stald@icehorsefestival.com.

PRISER
(Inkl. moms, ekskl. SPORTI administrationsgebyr)

  • Startgebyr inkl. boks, spåner, hø og 1 rytterbillet til ryttersektionen: kr. 2.500,00
    10% rabat ved tilmelding af hingste nr. 2 eller derover fra samme ejer.
  • Ændringer (fra 24. februar): kr. 350,00
  • Frameldingsgebyr: kr. 500,00
  • Ekstra spåner pr. pakke: kr. 175,00
  • Slutudmugning: kr. 300,00
  • 1 groom (med siddeplads i ryttersektionen): kr. 450,00

OVERNATNING
Det er muligt at tilkøbe camping på campingområdet på Landsskuepladsen.
Links til hotel booking kan ses på icehorsefestival.com

MERE INFORMATION

AFLYSNINGER
Aflysning dækker kun over, at eventet slet ikke gennemføres.
Ændring af dato, delvis gennemførelse eller ændring i repertoiret er ikke at betragte som en aflysning.

Kun arrangøren er ansvarlig i tilfælde af aflysning og kan give tilladelse til, at tilmeldingen refunderes.

I det tilfælde refunderes betalingen ved henvendelse til arrangøren. Omkostninger som, ekspedition-, ordre- og billetgebyr refunderes ikke.

KONTAKTOPLYSNINGER

Vi ses og vi GLÆDER os til fire dages kæmpe hestefest i Herning. We love Icehorse!

Icehorse Festival 2025

Arrangørerne tager forbehold for fejl i ovenstående infotekst.

Mødested/startsted

Info ved Hal Q
Kaj Zartows Vej 19
7400 Herning
Danmark Vis på kort Navigér hertil