Lørdag den 10. maj 2025
28 tilmeldte
Faxi-Klubben holder Forårstölt stævne d. 10. maj 2025 på Faxibanen
Min. D-licens er påkrævet i alle klasser, på nær børnetølt, der ikke dømmes af DI-dommere.
Der udskrives flg. klasser:
Junior T8 (10-17 år), Junior T7 (10-17 år), T8, T7, T5, T4 og T3.
Der rides efter gældende FEIF-regler.
Der dømmes af 3 DI dommere, så HUSK Rytterlicens (kan købes på Sporti).
Juniorer bedømmes særskilt, men rider i klasserne med seniorerne.
Børnetølt 0-10 år: I ægte Faxi-ånd afvikles der selvfølgelig også børnetölt for ryttere op til og med 10 år. I denne klasse skal equipagerne have en hjælper med på banen og de må gerne ride på en i forvejen tilmeldt hest. Klassen afvikles på opvarmningsbanen og dømmes af 2 meget kompetente og erfarne ryttere. Det er tilladt at ride trav i stedet for tölt.
Der er plads til 40 equipager (ud over børnetölt). Stævnet afvikles ved min. 30 tilmeldinger (ud over børnetölt).
Hver klasse har et max antal deltagere på 15.
Der kræves min. 3 tilmeldinger til hver klasse, før de afvikles (undtagen børnetølt).
Alle ekvipager rider udtagelse om formiddagen, og finaler om eftermiddagen, der er således A-B-C finaler, den bedst placerede i en finale rykker op i næste finale.
Ønsker du at starte 2 heste, bedes du tilmelde dem i prioriteret rækkefølge. Skriv da: hest 1 og hest 2 på din tilmelding. I tilfælde af venteliste forbeholder stævneudvalget sig ret til kun at tilskrive dig én plads. Dit ene startgebyr vil så selvfølgelig blive refunderet.
Der oprettes venteliste med 5 pladser.
Der rides om rosetter til alle placerede i A-finalerne og medaljer til 1. pladsen.
Tilmeldingen åbner på www.sporti.dk den 26. marts 2025 kl. 20.00.
Deltagergebyr 425 kr.
Ved at afkrydse feltet med tro- og loveerklæring skriver du under på, at din hest/e er sund/e og raske, men husk hestepas og gyldigt vaccinationsbevis til fremvisning ved indtjek.
Alle former for ændringer, efter at du har tilmeldt dig, kræver et gebyr på 100 kr. Der kan højst foretages én ændring.
Ønsker du at sælge din deltagerplads, må du selv stå for afregning med køber.
Det er dig, der skal oplyse købers eventuelle medlemsnummer, valg af klasser og hest til stævnearrangøren. Køber skal ride samme klasse og volte, som du har tilmeldt dig.
Melder du fra pga. sygdom tilbagebetales startgebyr minus 100 kr. mod forevisning af læge- eller dyrlægeerklæring.
Vel mødt - Hilsen stævnegruppen for Forårstölt.
Mødested/startsted
Asmindrupvej nr. 100 – BEMÆRK NY TILKØRSELSVEJ!
(200 m længere mod vest ad Asmindrupvej)
Islandshesteklubben Faxi
Asmindrupvej 100
4390 Vipperød
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil
Nærmere præcisering: BEMÆRK NY TILKØRSELSVEJ 200 m længere mod vest ad Asmindrupvej.