Søndag den 2. marts 2025
4 tilmeldte, 11 ledige pladser
ASKA Fastalavnstur i True skov (level 2)
ASKA medlemmer inviteres til udklædningsridetur i True skov og omegn søndag d. 2. marts kl. 10.30. Vi holder en parole før afgang, så alle er med på, hvad der skal ske. Alle aldersgrupper er velkomne.
Find eller lav selv et kostume til dig eller dig og din hest. Det kunne være Zorro, et juletræ eller en yndig prinsesse, kun fantasien sætter grænser. Der er præmie til de tre bedst udklædte.
True skov lige uden for Aarhus er en relativ ny skov fra 1994, men allerede nu er de ældste træer så store, at man ikke kan se hen over dem mere. Skoven byder på skønne naturoplevelser og rummer især danske træer, masser af anlagte vandhuller og dejlige ridestier. I True skov findes desuden et rytterlaug og det er gode folk fra lauget der er vores guide på turen.
Turen bliver ca. 12 km. Efter turen kårer vi de tre bedst udklædte. Medbring meget gerne en madpakke så vi kan spise frokost sammen efter turen og få kåret bedst udklædte. ASKA sørger for kaffe og kage.
Turen er en level 2 tur. En level 2 tur er en tur som foregår i skridt, arbejdstempo tølt/trav og kort galop, og hvor der rides (uden overhalinger). Tempoet er middel og vi rider efter forholdene. Er der sne og frost skal der være mordax i hesteskoene.
Alle rider selvfølgelig med ridehjelm og der rides på eget ansvar.
Mødested: Bavnehøjvej 11 True Mark 8381 Tilst
Varighed: ca. 2 ½ time incl. pause
Pris ASKA-medlemmer: 25 kr (ekskl. Sporti gebyr).
Tilmelding: Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads, blot giv ASKA besked på aska.pernille.svendsen@gmail.com hvem der overtager. Sidste frist for tilmelding er mandag 24. februar 2025.
Vi glæder os til at se jer alle til en super hyggelig fastalavnstur!
Turudvalget
ASKA
Bavnehøjvej 11
8381 Tilst
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil