Tarp Bryndum Løbet - Meget mere end et løb!

Fredag den 29. august 2025

Nu arrangeres der igen et løb for lokalsamfundet i Tarp, Bryndum, Forum og Vester Nebel. Så fat tastaturet og tilmeld dig og din familie til Tarp Bryndum Løbet - men pas på, der er risiko for at møde din nabo!

Distancer
De to distancer foregår i Tarp & Bryndum. Som sidste år har vi en decideret gåtur, men du bestemmer selv tempoet på alle distancer ;-)

6 km 
3 km
3 km gåtur 
Se ruten her.

Tidtagning med chip
Der er tidsregistrering med chip. Chippen sidder på startnummeret og skal ikke afleveres igen. 

Tilmelding og Priser
Voksne (15 år og derover) kr. 65,-
Børn (til og med 14 år) kr. 45,- 

Absolut sidste frist for tilmelding er søndag den 24. august kl. 24.00 - det er ikke muligt at tilmelde sig efter dette tidspunkt.

Prisen inkluderer tidtagning med chip, kildevand, en grillpølse med brød samt en fadøl/vand. Desuden en slikpose til børnene.

Program 
16.00 Udlevering af startnumre
17.05 Velkomsttale
17.15 Start 6 km
17.20 Fælles opvarmning
17.30 Start 3 km
17:32 Start 3 km gå tur
19.00 Kåring af vindere
19.15 Udlevering slikposer samt fri leg for børnene
19.16 Hygge for de voksne på pladsen og i teltet..

Mad og drikke
På pladsen vil der være mulighed for at købe grillpølser m/brød samt øl og vand m.v. til rimelige penge, så tag hele familien med og spis aftensmad på pladsen.

Hygge og samvær
Vi vil så gerne have at du bliver lidt længere - så husk at tage en skiftetrøje med, hvis du har været ude og løbe. Der er desværre ikke badeforhold ved målområdet.

Der bliver opstillet telt og toiletvogn på dagen.

Evt. overskud går til næste arrangement i lokalsamfundet.

Mange hilsner
Lokalentusiasterne
Tarp Bryndum Løbet - meget mere end et løb!
Støt vore lokale erhvervsdrivende – de støtter dig…

OBS! Opdatering af aldersklasser for 2025

  • 0-9 år (ikke oprettet på 6 km - deltagere under 10 år på 6 km distancen deltager i aldersklassen 10-14 år)
  • 10-14 år
  • 15-39 år
  • 40-99 år

Billetter til Tarp Bryndum Festen lørdag den 30. august 2025 kan købes fra 1. marts kl. 20.00 lige her: Billetsalg Tarp Bryndum Festen 2025

Arrangørens kontaktinfo

Lokalentusiasterne


Mødested/startsted

Landlyst
6715 Esbjerg N
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: Legepladsen ved Landlyst mellem Marken og Landlystvej.