Thor: Weekendkursus Kathrine Vitttrup

29. - 30. marts 2025

3 tilmeldte, 8 ledige pladser

Thor afholder weekendkursus med Holar uddannet Kathrine Vittrup d. 29.-30. marts. 

Kathrine Vittrup driver til dagligt en trænings og kommissionstald med islandske heste ved Svinkløv i Nordjylland. Hun er uddannet berider og instruktør fra Universitet Hólar på Island, hvor hun færdiggjorde sin uddannelse i 2021. Hólar er anerkendt som en af de førende institutioner inden for ridning og træning af islandske heste. Kathrine beskriver selv, at hendes tid på Holar har givet hende en solid faglig baggrund og en dyb forståelse for den islandske hest. Før, under og efter sin uddannelse har hun været så privilegeret at arbejde for flere af de bedste ryttere både på Island og i Danmark. Denne erfaring har ifølge Kathrine selv givet hende værdifuld indsigt i forskellige træningsmetoder og teknikker, samt hvordan man opnår de bedste resultater med hver enkelt hest. Hun brænder for at udvikle både heste og ryttere og tror på, at succes skabes gennem tålmodighed, forståelse og et tæt samarbejde mellem hest og rytter. Hendes mål er altid at skabe en harmonisk og bæredygtig udvikling, hvor både hest og rytter trives og vokser sammen.

Man rider enkeltvis i 45 minutter både lørdag og søndag, og der vil være 1,5 times teoriundervisning lørdag. Kurset er for ryttere på alle niveauer. Kathrine vil have head-set på, så de øvrige ryttere kan følge med i undervisningen.

Pris:

  • Thor og Geysir medlemmer: 1325,-
  • Ikke medlemmer: 1425,-

Priserne er eksl. Sporti gebyr,

Kurset afholdes i Thors ridehus (40x20m), hvor der også er rytterstue etc. til rådighed.

Folde: Det er muligt med gratis stævnefolde. Der er faste hegnspæle, så medbring hegnstråd og husk vandspand. Alle folde og græsarealer skal være ryddet for hestens efterladenskaber og evt. foderrester inden afrejse. Brug kun den fold du får anvist – ikke den ved siden af eller andre steder. Hestemøg m.m. kan aflæsses i containeren ved indgangen til ridehuset. Hvis du ønsker fold til hingst, vil vi tildele fold uden direkte naboer, husk derfor at oplyse dette ved tilmelding.

Bokse: Der er 3 bokse, som kan lejes for 100,- for hele weekenden.

Heste må kun overnatte i boks eller på fold, hvis ejeren er tilstede.

Tilmeldingen åbner:

  • 20. februar for Thor og Geysir medlemmer
  • 23. februar for ikke medlemmer

Senest tilmelding: fredag d. 21. marts

Forplejning: The/kaffe og kage er inkluderet, og det er muligt at tilkøbe sandwich til frokost til både lørdag og søndag. Sodavand og øl er muligt at købe i rytterstuen.

Der er et maksimalt deltagerantal på 11 ekvipager. Venteliste oprettes hvis der er behov, skriv til arrangøren. 

Som deltager vil man få tilsendt en mail med tidsplan kort tid efter tilmeldingsfrist.

Al ophold for heste og deltagere på Thors arealer under kurset er på eget ansvar og risiko.

Thor’s CHR nr: 135133

Kontaktperson: Kathrine Just Andersen, tlf. 61677961, mail: kjandersen@hotmail.com

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Thor



Se arrangørklubben på SPORTI

Thor

Mødested/startsted

Uglestrupgade 9A
4060 Kirke Såby
Danmark Vis på kort Navigér hertil