Lørdag den 24. maj 2025
Velkommen til Geysirs Stævnetræning på ovalbanen i Gevninge, lørdag den 24. maj 2025.
Stævnetræning er kun for medlemmer af Geysir og Thor.
Vi åbner for tilmeldinger for Geysir medlemmer den 23. marts og for medlemmer af Thor den 30. marts. Begge dage kl. 20.
Frist for tilmelding til stævnet er 16. maj.
Du kan ride/træne i klasserne T8, T5, T3, 3-gang, 4.5 og 4.3. Samt øltølt.
Stævnetræning er et hyggestævne hvor alle kan være med. Der rides efter FEIFs gældende regler for stævnetræning, i Danmark.
Det koster kr. 75 pr. tilmeldt klasse. Øltølt er gratis.
Der oprettes venteliste hvis der er mere end 50 ryttere til aktiviteterne. Ved for få tilmeldinger i klasserne forbeholder vi os retten til at lægge klasser sammen.
Af hensyn til stævnets afvikling kan vi ikke tilbyde at samme ekvipage stiller op i to tøltklasser.
I år er det muligt at ride 3-gang, hvis man ikke ønsker at ride 4-gangs klasser.
Ønsker du at starte to heste skal de tilmeldes i prioriteret rækkefølge. Hvis der oprettes venteliste til stævnet, kan du kun deltage med én hest og startgebyret for hest nr. to refunderes.
Alle ryttere bliver tildelt en hjælpeopgave under stævnet. Du er velkommen til at have en hjælper med, som kan klare hjælpeopgaven. Der ophænges lister over hvem der har hvilke opgaver. Man må gerne bytte indbyrdes.
Husk at rydde din fold og fjerne klatter på pladsen, efter din hest.
Du modtager info om program og startlister via Sporti, når tilmeldingen er slut og umiddelbart før stævnet.
Hesten skal opfylde de gældende krav om vaccination. Hestepas skal fremvises ved tjek-ind og før du læsser din hest af traileren.
Melder du fra pga. sygdom tilbagebetales startgebyr mod forevisning af dokumentation. Udgifter til fællesspisning refunderes ikke.
Der vil være mulighed for at købe kaffe, the, øl og vand. Frokostsandwich kan bestilles ved tilmelding.
Om aftenen er der fællesspisning - med mere. Vi bestiller lækker mad fra Fuut Fuut Cafe. Alle kan deltage i fællesspisningen - også selvom man ikke har deltaget i aktiviteterne. Prisen for maden er kr. 150 per person. Foreningen giver vinen. HUSK at medbringe dit eget bestik og service.
I Geysir vægter vi fællesskabet højt, så vi håber mange vil bakke op om stævnet og sammenkomsten om aftenen. Vi glæder sig til at se jer og jeres dejlige heste.
Islandshesteforeningen Geysirs ovalbane har CHR nummer: 134799.
Sporti tillægger et mindre administrationsgebyr.
Islandshesteforeningen Geysir
Geysirsletten
Oldvejen 2
4000 Roskilde
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil