Lørdag den 5. april 2025
2 tilmeldte
Skoven omkring Hjermind og Kællinghøl står for at skulle indhegnes til rewilding. Vil du med mens det stadig er muligt at ride der? Så tag med på årets første skovtur!
Turen starter i det mest nordøstlige af Bjerringbro, hvorfra vi ad ridestier langs markerne får adgang til den kønne Hjermind Skov. I den nordlige del af skoven er terrænet varieret og lettere kuperet. Herefter krydser vi vejen, og fortsætter i den lidt fladere sydlige del af skoven. Her rider vi helt ned til Gudenåen, hvor vi holder en pause ved Kællinghøl-broen.
Medbringer man en madpakke, så vil der være mulighed for at indtage den her.
Efter pausen sætter vi igen kursen nordpå.
Vi kommer til at ride omkring 3 timer med pauser, og turen er ca. 15 km. lang. Der rides på stier varierende fra brede grusstier og ned til smalle skovspor. Tempoet tilpasser vi undervejs, men det kommer hovedsageligt til at ligge i den lave ende.
Mødetid kl. 10.00.
Afgang kl. 10.30.
OBS: Der skal rides med ridehjelm. Al ridning er på eget ansvar.
På gensyn - Jeanette og resten af Skovtursudvalget
Spørgsmål rettes til:
jeanette@toppur.dk; tlf. 23275731
Islandshesteklubben Toppur
Fristedet Enggården
Jørgens Alle 42
8850 Bjerringbro
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil