Lørdag den 3. maj 2025
19 tilmeldte
ASKA medlemmer inviteres til et brag af en 10 års jubilæumsfejring lørdag d. 3. maj 2025 på Østbaneanlægget på Vilhelmsborg.
Dagen byder på et hav af forskellige aktiviteter for hele familien og for en masse skønne islandske heste. Alle er velkomne!
Foreløbigt program:
Ca. 10 - 14 Kratluskerstævne (max 60 deltagere) - Jubilæumspris 190 kr.
Ca 10 - 16.30 Prøv kæphestespringning, deltag i tegnekonkurrence og prøv agilitybanen med din hest - gratis.
11 - 18 Deltag i “Diabetesspillet” hvor du kan vinde flotte præmier - 50 kr. pr lod.
Ca. 12 - 15.00 Få vejet din hest - gratis men tilmelding er nødvendig
13.00 - 14.30 ASKA’s store bagedyst - bag og tag en kage med - gratis at deltage og smage ;)
14.30 Præmieoverrækkelse Kratlusker og bagedysten
15.00 “Lyt og lær” når national sports dommer Liv Malskær speaker sin bedømmelse af 2-3 ryttere ride sportsklasser på ovalbanen - gratis
15.30 Flagridt (max 24 pladser) - Jubilæumspris 30 kr
16.00 Stafetridt (max 8 hold a hver 4 ryttere). Jubilæumspris 30 kr
16.30 Bobletølt (max 20 pladser). Jubilæumspris 30 kr
17.00 Jubilæumsridt (max 40 pladser). Jubilæumspris 30 kr
18.00 Hesteskospil - 10 kr. pr sko
18.15 Præmieoverrækkelser og udtrækning af vindere af Hesteskospil, “Diabetes-spillet” og tegnekonkurrence.
18.45 Fællesspisning med helstegt gris og lækkert tilbehør. Hygge i teltet med musik, snak og sang. Festlige indslag er velkomne. Tilmelding til fællesspisning i særskilt sporti.
Kratlusker: rid en rute på 5-8 km hvor der undervejs sidder “kratlusker” dommere - som bedømmer gangarter på markerede strækninger. Rid individuelt eller som hold på 2-4 ryttere. Hvis I rider som hold skal I tilmelde jer hver især og krydse af i hold. Når I alle er tilmeldt, så vælger I en holdkaptajn som senest d. 26. april kl. 20.00 sender en mail til aska.pernille.svendsen@gmail.com med info om holddeltagerne, og hvilken rækkefølge I rider i - så dommerne ved hvem de bedømmer. Rangering sker på baggrund af karakterbedømmelsen af gangarterne (ved pointlighed vægtes tøltkarakter højest).
Få vejet din hest: få din hest vejet, nemt, hurtigt og præcist på en hestevægt. Der er et begrænset antal pladser pr. time.
Flagridt: rid en runde på ovalbanen, tag et flag ved starten af første langside, sæt det i spanden ved slutningen af langsiden og gør det samme på anden langside. Der rides på tid.
Stafet: 4 holddeltagere afløser hinanden ved at overdrage en depeche. Holddeltagerne fordeler skridt, tølt, trav og galop mellem sig og viser en runde. Der rides på tid. Skriv i kommentarfeltet hvem du rider med.
Bobletølt: rid en runde på ovalbanen med et stort glas bobler i den ene hånd. Der rides på tid - og mest tilbage i glasset.
Jubilæumsridt: en udklædningsklasse, der fungerer lidt som “stoledans” hvor alle tilmeldte starter på banen samtidig og hvor der langsomt sorteres ryttere fra indtil vi har de 5 bedst placerede. Der vises skridt, tølt og trav på kommando.
ASKA’s store kagedyst: Hvem bager den lækreste og bedst udsmykkede ASKA relaterede kage???
Hesteskospil: hele dagen har du mulighed for at købe brugte nummererede hestesko. Dem der kaster sin sko tættest på mål har mulighed for at vinde fede præmier.
Diabetesspillet: køb et eller flere lodder og deltag i lodtrækningen om lækre præmier, samtidig med at du støtter både diabetesforeningen og ASKA.
Praktiske info
Fold: det er muligt at opstille fold på det gamle kåringsspor med egne hegnsmaterialer - strøm er påkrævet. Alle heste på fold står på ejer/rytters ansvar. Medbring selv wrap/hø og vandspand.
Boks: det er muligt at tilkøbe en boks incl. to poser easy-strø. Hingste skal stå på boks. Medbring selv wrap/hø og vandspand.
Vaccination: alle heste skal naturligvis være korrekt vaccineret indenfor det seneste år.
Hestevelfærd: Husk at tænke på din hest og hvor meget den max bør præstere når du tilmelder dig!
Forplejning: I løbet af dagen kan du via høflig selvbetjening over MP, forsyne dig med kaffe, te, sodavand. Deruodover får vi besøg af Nonnas foodtruck der laver lækre frokosttilbud. Særskilt tilmelding til fællesspisning om aftenen.
Parkering: Parkering foregår på den store parkeringsplads foroven af anlægget. Det er IKKE tilladt at køre ned til ovalbanen, og ej heller på græsset ved stien til banen. Respektér venligst dette. Kontakt os hvis du har behov for Handicap-parkering.
Til- og framelding: Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads, blot giv ASKA besked på aska.pernille.svendsen@gmail.com. Vi svarer som oftest indenfor 3-5 dage. Tilmeldingsgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, uanset årsag.
Vi glæder os til at se jer alle til en super hyggelig jubilæumfejring!
Festudvalget
ASKA
Østbaneanlægget, Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil