Klub Langtved: Ridetur og bålmad med sommertema

Søndag den 22. juni 2025

Klub Langtved Alridgruppe inviterer til ridetur og bålmad med midsommertema.

Kl 11 rides der en tur i den Jyske Ås med udgangspunkt fra ”Hundredefemten”, Brøndbakvej 115, 9740 Jerslev.

Turen er ca 10 km, i det kuperede fredede område omkring Grevsmosen, Slettingen, Pajhede, Bollebak og Fejborg bakke. Turen er åben for alle islandshesteryttere.

Efter rideturen sørger Julie hos ”Hundredefemten” for velsmagende midsommerstemning. Grønt fra haven bliver plukket og giver saft og energi til et lækkert midsommermåltid, som, alt afhængig af vejrets lune, bliver serveret i stalden eller omkring bålet. Vi slutter dagen af med kaffe og kardemommesnurrer.

Der kan parkeres med trailer og opstilles små folde med medbragte foldmaterialer ved ”Hundredefemten”.

Der kan lejes stabile, erfarne, rolige islændere. Kontakt Uffe Skytt, tlf 28964115.

Der er plads til 25 deltagere. Hvis man bliver forhindret er man velkommen til at sælge sin plads.

Deltagerpris kr. 260,- ekskl. SPORTI administrationsgebyr 

Arrangørens kontaktinfo

Klub Langtved Alridgruppe



Se arrangørklubben på SPORTI

Klub Langtved

Mødested/startsted

"Hundredefemten"
Brøndbakvej 115
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: https://hundredefemten.dk/