Lørdag den 6. oktober 2012
Vi glæder os til at kunne byde velkommen til Fakur-STÆVNET 2012, som afvikles på Egemosegård, Trevangsvej 156, 3520 Farum.
AFVIKLING AF DISCIPLIN
Fakur-Stævnet rides efter gældende regler i FIPO med danske tilføjelser.
Der rides på en 200 m ovalbane. Der rides med 3 dommere og stævnet er derfor ikke et DRL stævne. Stævnet tæller dog til Ishesteligaen.
Der er mulighed for opvarming i ridehus.
Der rides ingen finaler – udtagelserne vil være de gældende og der vil være præmieoverrækkelse umiddelbart efter hver klasse.
Ved mindre end 3 deltagere i en klasse vil denne blive aflyst.
KLASSER
T.1, T2, T.5, T.8, 4.1, 4.3, 4.5 og 5.1
JUNIORER
Der er ingen særskilte juniorklasser, så juniorerne rider sammen med seniorerne og på samme vilkår.
STARTGEBYR M.V.
Det koster 250 kr. for to klasser.
Leje af fold: 50 kr. – medbring selv wrap.
Pris for ryttermiddag lørdag aften 125 kr.
TILMELDING
Tilmelding til stævnet kan ske via www.sporti.dk og åbner 31. august 2012 kl. 19.
Vær omhyggelig med tilmelding til de rigtige klasser og volter, så vi slipper for de mange rettelser efterfølgende.
Plads til MAX 50 deltagere. Hver rytter kan MAX deltage med to heste.
Ret til ændringer forbeholdes.
Sidste tilmeldingsfrist d. 23. september.
Deltagereliste og tidsplan vil kunne ses på Fakuri's hjemmesiden en uge før stævnet.
Startlister vil kunne ses på stævnepladsen senest en time før klassen starter.
FRAMELDING
Startgebyr refunderes ikke (undtagen ved fremsendelse af dyrlægeattest/lægeattest).
Ændring af ekvipager i udtagelsen (anden hest eller anden rytter) kan ske indtil en uge før stævnet. Dog er det ikke tilladt, at både hest og rytter ændres ved samme stævne.
INDSYNING
Ved indsyning fremvises vaccinationsattest og underskrevet Tro- og love erklæring.
Husk, at det ikke er tilladt at læsse hest af, før den er checket ind.
Indsyningsansvarlig: Jonna Christensen 29295129
Indsyning fredag kl. 18.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.30
RYTTERLICENS
Der kræves rytterlicens ved deltagelse i alle klasser. Læs mere om reglerne på DIs hjemmeside.
RIDEHJELM
Er obligatorisk overalt på og omkring pladsen, så snart rytter befinder sig til hest.
FOLD – OPSTALDNING
Der er mulighed for at leje små folde – det er efter først til mølle pricippet. Herefter vil blive anvist et område, hvor der kan etableres fold med medbragt hegnsmateriale og der er mulighed for tilslutning til elhegn. Brug hvide plastikpæle.
Folde skal muges før pladsen forlades.
HUNDE
Er velkomne, men skal hele tiden holdes i snor - husk at opsamle evt. efterladenskaber!
CAFETERIA
Er åbent hele dagen så lad madpakken blive hjemme og støt stævnet.
RYTTERFEST
Rytterfesten begynder kl 18.30. Drink=forfriskning efterfulgt af lækker middag fra Tante Maren. Herefter levende musik så alle danseglade medlemmer, påhæng og familie kan slå sig løs på dansegulvet.
Pris: voksne 125,- Drikkevarer medbringes.
Vi håber på godt ridevejr, og glæder os til at se en masse glade ryttere og dejlige heste.
Venlig hilsen
Fakur's bestyrelse
Henning, Jonna, Thomas, May, Marina, Jonna og Karina
Islandshesteforeningen FÁKUR
Egemosegård
Trevangsvej 156
3520 Farum
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil