Heklas Sommerstævne 2013

Lørdag den 8. juni 2013

Stævnet er åbent for alle

Vi glæder os til at kunne byde velkommen til Heklas Sommerstævne. Stævnet afvikles hos Hekla, Dybvadvej 124, Hellum, 9740 Jerslev på 250 m. ovalbane.

Der rides efter FIPO-2013 samt Regler for stævneridning i Danmark - Husk rytterlicens! Se mere på www.islandshest.dk. Dog kræver 3gangsklasserne IKKE rytterlicens, da de bedømmes af dygtige Hekla-dommere.

Stævnet starter kl. 9:00. Indcheckning fra kl. 8:00 til 9:00 lørdag morgen. Lørdag vil der afholdes dommermøde kl. 8:00 og ryttermøde kl. 8:30.

Ved stævnet vil følgende klasser blive afviklet:

  • T8junior, T8senior, T7, T6, T5, 4.6, 4.5junior, 4.5senior, 4.3, 3gang-junior og 3gang-senior

Husk reglen for 5-, 6- og 7 års heste. Ved klasser med 5 eller færre tilmeldte betragtes udtagelsen som finale. Der er plads til max 29 deltagere i hver klasse. Der vil kun blive afviklet a-finaler i tøltklasserne.

Pris for deltagelse i stævnet: 340,- per ekvipage – prisen er inkl. fold og 200,- for boks. Der er begrænset antal bokse. HUSK foldredskaber. HUSK: Man skal rydde op efter sig. Ryddes boksen ikke, vil der blive opkrævet et gebyr på 500 kr.

Der er plads til 70 ekvipager og der kan tilmeldes en hest per rytter. Såfremt stævnet ikke er fyldt op den 24. maj, vil der blive mulighed for at tilmelde hest nr. 2 til de ryttere, der ønsker dette. Der vil blive oprettet en kort venteliste.

Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet. Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen.

Tilmeldingen starter den 21. maj kl. 18 og slutter den 28. maj eller når der er fyldt op.

Der modtages IKKE tilmeldinger eller ændringer til stævnet efter den 28. maj 2013.

Kun startgebyr refunderes efter 28. maj 2013 ved fremsendelse af læge og / eller dyrlæge erklæring. Vi gør opmærksomme på, at administrationsgebyret, fold samt boksgebyr ikke refunderes.

Det er ikke tilladt at sælge sin plads!

Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og stamtavle. Tro- og love erklæringen kan udskrives fra www.nihekla.dk. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade at lade heste uden medicinsider i passet samt min. 2 basisvaccinationer starte til stævnet. Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind.

Deltagerliste findes på SPORTI. Tidsplan og hjælperplan vil være på hjemmesiden fra den 1. juni. Der vil ikke blive udsendt program.

Vi glæder os til et stævne med stor tilslutning, dejlige heste og godt vejr!

Mødested/startsted

Hekla
Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil