Hekla: DIs Grundmærke

7. - 27. januar 2013

Hvorfor ridemærke?

Ridemærkeordningen er Dansk Islandshesteforenings forsøg på at bringe den store erfaring, vi har om hestehold og ridning, videre til alle medlemmerne.

Det skal være sjovt at ride – og måske eje en islandsk hest. Det er det også, hvis man bare ved, hvordan man skal passe og ride sin hest. Der findes mange systemer og teorier omkring ridning og hestehold. Men egentlig er der ingen grund til at gøre det så svært. Som hestemennesker skal vi blot kende til de enkle regler, der er for fodring, pasning og ridning, og lære at handle efter dem. Så har både hest og rytter det bedst.

Vi kalder grundmærket for et kørekort til den islandske hest. Men man bliver heldigvis aldrig færdig med at lære.

Grundmærket består af 3 teoriaftener og 2 hele dage med praktisk ridning.

Teoriaftener:

  1. Introduktion til Grundmærke – DI og FEIF’s historie samt ridning i naturen
    Mandag den 7/1 kl. 19 til ca. 21.30, v/kredsrepræsentant Betty Steglich.
  2. Almene sygdomme og skader hos heste
    Mandag den 14/1 kl. 19 til ca. 21.30, v/dyrlæge Per Gudiksen
  3. Fodring og hestens nærmiljø
    Mandag den 21/1 kl. 19 til ca. 21.30, v/agronom Eva Gleerup

Praktisk ridning v/b-instruktør Katrine Skrubbeltrang:
Undervisningen starter med en lektion, der belyser hvilke forudsætninger, der skal være til stede hos hest og rytter, for at ridning kan lykkes. Herefter rides der i små grupper. Anden dag påbegyndes ligeledes med en teorilektion; den islandske hests fem gangarter, hvorefter der rides igen.

  1. Grundlæggende håndtering af hesten fra jorden og gennemgang af rytterens hjælpere og timing
    Lørdag den 26/1 kl. 9 til 17.00 i ridehuset
  2. Grundlæggende principper for gangartsridning
    Søndag den 27/1 kl. 9 til 17.00 i ridehuset

Både teori og praktisk undervisning foregår hos Hekla, Dybvadvej 124, Hellum, 9730 Jerslev.

Pris for hele forløbet kr. 600,- for medlemmer af DI, kr. 700,- for ikke medlemmer af DI. Prisen er inkl. kage til teori og frokost til dagene med praktisk ridning. Der kan også tilmeldes til de tre teoriaftener uden at deltage i praktisk ridning.

Boks kan tilkøbes til weekenden med praktiske ridning – begrænset antal. Kr. 300,-. Husk at rydde op efter dig.

Tilmeldingen slutter den 31. december eller når der er fyldt op. Tilmeldingen er bindende. Husk at der vil blive tillagt et mindre gebyr for tilmeldingen. Medlemmer af Hekla har fortrinsret.

Læs mere på Heklas hjemmeside eller på DIs hjemmeside www.islandshest.dk

Mødested/startsted

Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil