13. - 14. april 2013
Kun for medlemmer af Toppur - max 16 deltagere
Vi forsøger igen i år at udbyde et kursus primært med sigte på skovtursryttere. At ride i naturen i større eller mindre grupper kræver ligeså meget rideteknik, som at ride konkurrence, dog ikke den mere showprægede gangartsridning.
Vi har formået at få Christina Johansen til at komme og undervise. Christina har haft stor succes som rytter (nordisk mester i tölt 2012) og vi har i Toppur god erfaring med hende som instruktør. Undervisningen tager udgangspunkt i hver enkelt rytters behov. Hvordan skal du ride de forskellige gangarter? Og hvordan skal du arbejde videre med din islænder? Det er der især fokus på om lørdagen, hvor der rides 2 og 2 i 30 minutter både formiddag og eftermiddag. Om søndagen er der 2 lektioner á 40 minutter, hvor der bl.a. øves ridning i kolonne. Hvordan følge med, holde afstand, skifte gangart, skifte tempo osv. Derfor rider vi nu 4 og 4 om formiddagen og muligvis lidt flere om eftermiddagen.
Kursussted: Smingegården, Sminge Møllevej 12, 8600 Silkeborg
Mødetid: Kl. 9.00 lørdag og søndag – den 13. - 14. april
Pris: Kr. 650 der inkluderer 1 boks hele weekenden
Arrangør:
Kurset er begrænset til 16 deltagere. Foder, spand og strøelse medbringes og boksene skal efterlades rengjorte.
Hvis der er tilstrækkelig tilslutning arrangerer vi fællestransport. Interesse oplyses ved tilmelding. Det skønnes at fællestransporten vil koste ca. kr. 600. Der gives ikke tilskud.
På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Marion & Steen
Toppur
Smingegården
Sminge Møllevej 12
8600 Silkeborg
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil