Hedelandsstævnet DRL

22. - 23. juni 2013

Den 22. – 23. juni 2013 afholdes Hedelandsstævnet, med lokalklubben Thor som initiativtager. Formålet med stævnet er, at få flere stævner på Dansk Islandshesteforenings fantastiske baneanlæg, Hedeland, Stærkendevej 226 a, 2640 Hedehusene ved Roskilde. 250 m. bane.

Et eventuelt overskud fra stævnet, og alle kontante sponsorater eller lign. stilles til rådighed for Hedelandsudvalget til brug for vedligeholdelse og forbedringer af anlægget.

Støt op om dette nye sjællandske arrangement. Skal du ikke ride – eller får du ikke plads, så kom som tilskuer eller hjælper.

Vi rider udtagelser og pas om lørdagen og finaler om søndagen. Alle klasser med mindst 15 deltagere afvikles med både A og B finaler. Der er sløjfer til A-finaledeltagerne i hver klasse og de 6 første i pas klasserne. Eventuelle klasser uden B-finaler rides med seks deltagere i A-finalen.

Der rides efter det på tidspunktet gældende reglement.

Stævnet har DRL status, og tæller desuden til ISHESTELIGAEN. Der er altså kvalifikationspoint på spil i alle klasser.

Der vil være max. tre ryttere på banen af gangen i alle klasser.

160 starter (1 klasse = 1 start, dog ikke pasløb, som der er ubegrænset tilmelding til) – tilmelding foregår efter først til mølle princippet – MEN der oprettes en venteliste for de første 25 starter efter der eventuelt er fyldt op.

Der udbydes flg. klasser:

4.2, 4.3, 4.5, 5.2, T3, T4, T5 og T7. Dertil 250 m. pas P1, speedpas P.2 og stilpas PP.1. – uden deltagerbegrænsning – men med mindst seks deltagere for at klassen gennemføres. Elektronisk tidtagning.

Der kommer to islandske og en dansk FEIF-dommmer, en nationaldommer og to lokalklubdommere. Der er fem dommere i alle discipliner.

Dommere ved stævnet er:

  • Marie Louise Jacobsen
  • Stine Balchen
  • Trine R Lassen
  • Karin Hassing
  • Karl Áki Sigurdarson
  • Sigurbjörn Viktorsson

Stævnet vil starte kl. 09.00, måske lidt før. Vi forventer at være færdige lørdag ved 18 – 19 tiden – søndag måske lidt tidligere.

Deltagerbetalingen består af grundbeløb 150 kr. Dertil 175 kr. pr. disciplin. 100 kr. pr. pasdisciplin + betalingsomkostninger via SPORTI. Anden betalingsmåde kan ikke anvendes. Bliver der ikke plads til ventelisteryttere, tilbagebetales deltagerbetalingen ubeskåret – herudover refunderes deltagergebyr ved framelding kun ved fremsendelse af original læge/dyrlægeerklæring dateret efter tilmeldingen til stævnet.

Ny hest eller ny rytter (ikke begge dele) kan påsættes indtil 15.06, men det kan ikke påregnes, at der herefter kan skiftes klasse, volte eller rytter (dette er en undtagelse fra reglementet).

Tidsprogram offentliggøres på www.thor-klubben.dk i god tid forinden – STARTLISTER opsættes på pladsen senest en time før hver klasse – det er nødvendigt grundet meget usmidige regler omkring ændringer. Følg også med på stævnets facebook side.

Fri camping uden el på stedet – vi opsætter ikke badevogn. Der er ikke fra arrangørside planlagt aktiviter lørdag aften – men har DU lyst til at stå for noget, så meld ind – og vi skal sprede budskabet

Folde a 150 kr. er de kendte faste – og de skal efterlades RYDDEDE FOR MØG, HALM OG HØ (ALT DER IKKE VAR DER DA MAN KOM). Sker dette ikke opkræves 200 kr., hvilket man accepterer ved tilmeldingen. Man må kun bruge den anviste fold – ikke den ved siden af eller andre steder.

Hedeland enkeltbokse a 200 kr. (uden reklamationsret) er EXCL STRØELSE OG MAN SKAL MUGE EFTER SIG. Det koster 500 kr. hvis man forlader sin boks uden den er pænt ryddet.

Hestemøg m.m. kan aflæsses på anvist plads.

Hvis der ønskes fold til HINGSTE, vil vi søge at tildele fold uden direkte nabo.…husk derfor at oplyse, hvis du tilmelder en hingst og ønsker fold.

Cafeteria på pladsen – så lad madpakken blive hjemme.

Alle deltagere (de kan afløses af egen hjælper) skal være villige til og må påregne at skulle påtage sig en eller to tildelte tjanser – der vil naturligvis blive taget hensyn til hvornår man skal ride. Man kan komme til at være hjælper enten før, efter eller indimellem man selv skal ride – er dette ikke OK, skal man ikke melde sig til stævnet.

Se derfor efter på medhjælperfortegnelsen i.f.m. programmet og vær klar til aftalt tid. Bliver man forhindret finder man selv en afløser og giver besked til Sine R. Lindegaard, der også svarer på spørgsmål i øvrigt pr. mail sinerosenkrantz@hotmail.com eller på tlf. 30332532.

Tilmeldingen starter 22. maj kl. 19 og slutter når der er fyldt op – dog senest den 19.06.2013.

På vegne af arrangørerne

Sine R. Lindegaard

Arrangørens kontaktinfo

Lokalklubben Thor, Hedelandsudvalget



Se arrangørklubben på SPORTI

Thor

Mødested/startsted

Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226 a
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil