Blossi stævnet 2013 - DRL

14. - 15. september 2013

Vi glæder os til at kunne byde velkommen til BLOSSI-STÆVNET 2013, som afvikles på Sognefogedgaard, Lundhøjvej 13, 4180 Sorø.

Som sædvanlig er det et to-dages DRL-stævne, så der er tid til både ridning og hygge, samt alt det der ellers hører til et godt stævne.

AFVIKLING AF DISCIPLIN
BLOSSI-Stævnet er et rangliste stævne og der rides efter gældende regler i FIPO med danske tilføjelser. Vi er tilmeldt Ishesteligaen. 

Der rides på en 250 m ovalbane.

KLASSER
T.3. T.4, T.5, T.7, 4.2, 4.3, 4.5, 5.2

JUNIORER
Der er ingen særskilte juniorklasser, så juniorerne rider sammen med seniorerne og på samme vilkår. Dog vil bedste juniorrytter i hver klasse få roset.

STARTGEBYR M.V.
Det koster 500 kr. for to klasser. Fold, wrap og eventuelt camping er inkluderet i prisen.

Pris for ryttermiddag lørdag aften 150 kr.

TILMELDING
Tilmelding til stævnet skal ske via SPORTI og åbner for BLOSSI medlemmer den 12. august 2013 kl. 19.00 og den 15. august kl. 19:00 for andre.

Tilmeldingen lukker den 30. August eller når max. deltagerantal er nået.

Vær omhyggelig med tilmelding til de rigtige klasser, volter , korrekt navn på hest og rytter, så vi slipper for de mange rettelser efterfølgende.
Plads til MAX 90 deltagere. Hver rytter kan MAX deltage med to heste.

Ret til ændringer forbeholdes.

Alle ryttere skal være villige til eventuelt at påtage sig en tildelt hjælperopgave under stævnet – er man ikke det, skal man ikke melde sig til.

Dommer ved stævnet vil være Dorthe Rostock, Anna Worm, Trine Rosetzky Lassen, Romi Royé, Stine Balchen og Marie Louise Jakobsen

Stævneleder Kathrine Therp mobil 22383404

Tidsplan og deltagereliste vil være på Blossis hjemmeside ca. en uge før stævnet.

Startlisterne vil være at finde på sekretariats vognen senest en time før start af de enkelte klasser.

FRAMELDING
Startgebyr refunderes ikke (undtagen ved fremsendelse af dyrlægeattest/lægeattest, hvor der refunderes 400 kr.).

INDSYNING
Ved indsyning fremvises gyldig vaccinationsattest, kopi af stamtavle.
Husk, at det ikke er tilladt at læsse hest af, før den er set af indsyner ind.
Indsyning fredag kl. 17.00-20.00 og lørdag kl. 07.00-08.00

RYTTERLICENS
Der kræves rytterlicens ved deltagelse i alle klasser. Læs mere om reglerne på DI’ s hjemmeside.

RIDEHJELM er obligatorisk overalt på og omkring pladsen, så snart rytter befinder sig til hest.

FOLD – OPSTALDNING
Der vil blive anvist et område, hvor der kan etableres fold med medbragt hegnsmateriale (der må kun anvendes plasticpæle).

For hingsteejere er der mulighed for at leje en boks. Det koster 600 kr.

Både folde og bokse skal muges før pladsen forlades.

Hvis man vælger at have sin hest stående på stævnet fra fredag, forventer vi at der er strøm på hegnet og at du/ i tager ansvar for opsyn med hestene. Det samme gælder natten mellem lørdag og søndag. Vi vil meget nødig have løse heste rendende rundt.

CAMPING
Det er muligt at campere til BLOSSI stævnet.

HUNDE er velkomne, men skal hele tiden holdes i snor - husk at opsamle evt. efterladenskaber!

CAFETERIA er åbent hele weekenden.

Vi håber på godt ridevejr, og glæder os til at se en masse glade ryttere og dejlige heste.

Venlig hilsen
BLOSSIs stævneudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Blossi



Se arrangørklubben på SPORTI

Blossi Islandsheste Klub

Mødested/startsted

Lundhøjvej 13
4180 Sorø
Danmark Vis på kort Navigér hertil