Det Sjællandske Bededagsstævne (ABC stævne)

16. - 17. maj 2014

1. marts kl. 9 åbner vi for tilmeldingen til Det Sjællandske Bededagsstævne 2014. Skinfaxi, Randver, Thor, Hedelandsudvalget og mange gode kræfter fra klubber over hele Sjælland står bag – så vi skal nok få et par gode dage sammen.

Det bliver et ABC Stævne. Der bliver 4.1, 4.2, 4.3, 4.5, 5.1, 5.2, Stilpas (PP1), Speedpas (P2), T1, T2, T3, T4, T5 og T7. Ingen minimum og ingen maximum klassestørrelse – vi lader tilfældet råde. Ingen aldersopdeling. Ingen B-finaler uanset klassens størrelse – det tillader tiden ikke, hvis mange skal have mulighed for at være med.

Ekvipager der i forhold til deres alder iflg. DRL opfylder DM 2014 kvalifikationskrav (se DI hjemmeside) eller indtil 0,5 point derunder kan tilmelde sig A-klasserne 4.1, 5.1, T1 og T2. Det er rytternes eget ansvar at tilmelde sig indenfor reglerne, hvis der sker fejl som konstateres efter evt. ridning, vil der ske diskvalifikation.

Kvalifikationskravene for tilmelding til klasserne i gruppe A er i 2014:

Senior Ungdom Junior

T1 5,80 5,60 5,10

T2 5,60 5,40 4,90

4.1 5,80 5,60 5,10

5.1 5,20 5,00 4,60

Ekvipager der under stævnet opnår de anførte krav i B-klasserne 4.2, 5.2, T3 eller T4 kan vælge efterfølgende også at ride A klasserne, da disse placeres efter B klasserne med min. 75 min. afstand (evt. finaleplads i B fortabes derved og evt. bagvedplacerede oprykkes efter kendte regler). Først når B-klasserne er afviklet afgøres startrækkefølgen i A-klasserne, så alle der starter på lige fod. Eftertilmelding til A foregår ved kontant betaling af klassegebyr 200 kr. i sekretariatet senest 5 min. efter B klassens sidste rytter har redet (der er ikke andre muligheder). Det vil løbende blive speaket, hvis en rytter kan eftertilmelde sig.

For de øvrige klasser er alt gudskelov som det plejer.

Det kommer til at foregå bededag fredag den 16 maj og lørdag den 17 maj 2014 og det sker naturligvis på DIs center HEDELAND, Stærkendevej 226 a, 2640 Hedehusene. 250 m. bane.

Alle beløb indvundet på stævnet, herunder evt. kontante sponsorater eller lign. stilles til rådighed for Hedelandsudvalget til brug for vedligeholdelse og forbedringer af anlægget.

Støt op om det Sjællandske arrangement. Skal Du ikke ride – eller får du ikke plads, så kom som tilskuer eller hjælper.

Ja alt er vendt op og ned omkring stævneafvikling og hvem der må og kan ride hvad og hvornår. Så vi har måttet ændre på en lang række områder. Vi håber det virker, gør vores bedste og beder om Jeres forståelse for situationen, hvis noget virker underligt eller ikke klapper helt så godt, som det plejer.

Nyt er bl.a., at vi har valgt (vores valg) hvis det overhovedet er muligt i forhold til de enkelte tilmeldte i de enkelte klasser, at ride udtagelser og finaler samme dag. Det betyder, at fire- og femgang formentlig færdiggøres fredag mens tølt og pas afvikles lørdag.

Der er sløjfer til finaledeltagerne i hver klasse. Da vi ikke åbner for B-finaler rides klasser med mindst 12 startende med 6 deltagere i A-finalen.

Der rides efter det på tidspunktet gældende reglement.

Stævnet har DRL ABC status og tæller desuden til ISHESTELIGAEN.

Der vil være max. 3 ryttere på banen af gangen i B og C klasser (det er alle klasser undtagen 4.1, 5.1, T1, T2 og pasklasserne).

160 starter (1 klasse = 1 start) - tilmelding foregår efter først til mølle princippet – dog således, at:

Arrangørerne har forud for tilmeldingsstart reserveret pladser til en række heldagsmedhjælperne, som kan tilmelde forud for egentlig åbning – det antal der udbydes, vil derfor være lidt mindre. Der er ubesatte heldagsmedhjælperposter især i forbindelse med cafeteria og slutoprydning lørdag, så har man mod på det og vil sikre sig en plads – så send mail på finn.ne@gmail.com og sig hvad du kan byde ind med, så ser vi om det kan gå op. Derved kan du sikre dig en plads – men det forudsætter, at du kun skal ride i 1 hest til stævnet.

Vi kender ikke fordelingen af antal i de forskellige klasser – og det har stor betydning for tidsforbruget. Derfor kan ventelisten komme hurtigt i brug – vi ved det ikke.

Derfor oprettes venteliste for de første 30 starter efter der evt. er fyldt op.

Max 4 starter pr. rytter – dog excl. pasløb.

Dommere er: Karin Hassing (FEIF), Pia Hansen (FEIF), Lise Galskogv (FEIF), Helle Brendstrup (A), Dorthe Rostock (A) og Kit Korsgaard (B). Der er 5 dommere i alle discipliner.

Stævnet vil starte kl. 9,00. Vi forventer at være færdige fredag ved 19 tiden – lørdag lidt tidligere.

Deltagerbetalingen består af grundbeløb 175 kr. Dertil 175 kr. pr. disciplin. - for A-klasser dog 200 kr. 110 kr. pr. pasdisciplin + betalingsomkostninger via SPORTI. Anden betalingsmåde kan ikke anvendes. Bliver der ikke plads til ventelisteryttere, tilbagebetales deltagerbetalingen ubeskåret – men der refunderes i øvrigt herudover ikke ved afbud uanset årsag. Ny hest eller ny rytter (ikke begge dele) kan påsættes indtil 01.05, men det kan ikke påregnes, at der herefter kan skiftes klasse, volte eller rytter (dette er en undtagelse fra reglementet).

Tidsprogram offentliggøres på www.thor-klubben.dk i god tid forinden – STARTLISTER opsættes på pladsen senest 1 time før hver klasse – det er nødvendigt grundet meget usmidige regler omkring ændringer. Følg også med på stævnets facebook side.

Fri camping uden el på stedet – vi opsætter ikke badevogn.

Fredag aften vil en del af arrangørerne og medhjælperne være på pladsen. Ryttere og evt. andre der ønsker at deltage i en på alle måder fælles middag, kan senest fredag kl. 14 meddele dette i sekretariatet, hvorefter der indkøbes mad til et fælles aftensmåltid og udgifterne dertil deles. Egne drikkevarer og service medbringes – vi tilbereder og rydder op sammen !

Folde a 150 kr. er de kendte faste – og de skal efterlades RYDDEDE FOR MØG, HALM OG HØ (ALT DER IKKE VAR DER DA MAN KOM). Sker dette ikke opkræves 200 kr., hvilket man accepterer ved tilmeldingen. Man må kun bruge den anviste fold – ikke den ved siden af eller andre steder.

Hedelands bokse er desværre ikke længere brugbare – denne vinter har taget livet af de sidste og deres evt. fremtid er p.t. ukendt.

Derfor indlejer vi stævnebokse a 600 kr. , som kan bestilles samtidig med tilmeldingen – eftertilmelding af boks vil næppe være mulig. Det er EXCL STRØELSE OG MAN SKAL MUGE EFTER SIG. Det koster 500 kr. hvis man forlader en boks uden den er pænt ryddet.

Hestemøg m.m. kan aflæsses på anvist plads.

Hvis der ønskes fold til HINGSTE, vil vi søge at tildele fold uden direkte nabo.…husk derfor at oplyse, hvis du tilmelder en hingst og ønsker fold.

Cafeteria er på pladsen mens der rides. Støt også op om dette – overskud fra alle stævnets områder går ubeskåret til vores allesammens HEDELAND.

ALLE deltagere (de kan afløses af egen hjælper) skal være villige til evt. at påtage sig en eller to tildelte tjanser til stævnet – der vil naturligvis blive taget hensyn til hvornår man skal ride. Man kan komme til at være hjælper enten FØR, EFTER eller INDIMELLEM man selv skal ride – er dette ikke OK, skal man ikke tilmelde sig.....

Se derfor efter på medhjælperfortegnelsen i.f.m. programmet og vær klar til aftalt tid. Bliver man forhindret finder man selv en afløser og giver besked til Finn Nejstgaard, der også svarer på spørgsmål i øvrigt pr. mail finn.ne@gmail.com eller på tlf. 46497909/40271432.

Tilmeldingen starter som anført og slutter når der er fyldt op – dog senest den 15.04.2014.

På vegne af de aktive

Finn Nejstgaard

Arrangørens kontaktinfo

Hedelandsudvalget og Sjællandske Lokalklubber



Se arrangørklubberne på SPORTI

Randver
Blossi Islandsheste Klub
Thor
Skinfaxi

Mødested/startsted

Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226 a
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil