Søndag den 15. december 2013
Kun for medlemmer af Toppur
Stress af inden julen på Toppur’s traditionelle Juletur i de smukke Gjern bakker den 15. december 2013
Mødested: Smingegården, Sminge Møllevej 12, 8600 Silkeborg
Mødetid: kl.10:30
Afgang: kl.11:00
Juleturen er bortset fra SPORTI-gebyret og evt. fællestransport GRATIS for medlemmer.
Skovturen er på ca. 11 km. Og varer omkring 2 timer inklusive 2 pauser. Vi føres os vidt omkring i de smukke bakker. Gjern bakker er et af de mest markante landskaber omkring Gudenåen. I det meget kuperede terræn findes løvskov, nåletræer og områder med hede. Der er mange fine udsigtspunkter over ådal og naturskov.
Gjern Bakker har i historisk tid påvirket folketroen stærkt og stedet har været forbundet med trolde og underjordiske væsener. Måske møder vi nisser her!? Vi vil på turen ride ad den gamle jernbane og videre ad engvejen i Gjern Å-dalen. Vi rider gennem skoven og kommer tæt på Store Troldhøj, der er et af områdets højeste punkter. Her holder vi den 1. pause. Efter pausen rider vi ud til Sørkelvej, som vi følger en go’ km, hvorefter vi rider op ad gennem kommuneplantagen, hvor den anden pause holdes. Herefter går det ned ad bakke til vi igen når engvejen. Herfra retur ad banestien.
Tilbage på Smingegården sættes hestene på boks, hvorefter der serveres æbleskiver, gløgg, kaffe/te og en lille en til halsen.
Klubben giver tilskud til fællestransport, så du kun skal betale kr. 250,00 kr. for transport ud og hjem.
Ved tilmelding oplyses telefonnummer og opsamlingsadresse, hvis ønske om fællestransport.
HUSK heste med vinterpels, varmt tøj og supergodt humør.
Al tilmelding sker via www.sporti.dk.
Tilmelding: Senest 9. december, dog 6. december, hvis fællestransport.
Husk er der sne og frost skal der være mordakser i hesteskoene.
Der rides på eget ansvar og med ridehjelm.
Arrangør: Pia Dora piadora@toppur.dk Tlf: 6082 7181
Steen steen@toppur.dk Tlf: 2045 6357
Toppur
Smingegården
Sminge Møllevej 12
8600 Silkeborg
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil