20. - 21. september 2014
Kun for medlemmer af klubben Gári
Gári inviterer til rideweekend på Sejtræk, Sejtrækvej 2, Uggerby 9800 Hjørring, lørdag den 20. september og søndag den 21. september 2014.
Ejendommen ”Sejtræk” ligger direkte ud til rideruten, tæt på Tannisbugt.
Vi mødes på Sejtræk lørdag kl. 11.00. Vi spiser en sandwich og drikker en øl/vand, inden vi rider ud på tur kl. 12.00. Turen vil vare ca. 3 timer inkl. pauser. Lisbet og Arne Ugilt er guider på hele turen, hvor vi rider både i skoven og på stranden. Efter rideturen er der kaffe og kage, og aftensmaden bliver leveret udefra.
Vi spiser morgenmad søndag kl. 9.00. Kl. 10.00 er vi klar til at ride ud på en tur med en varighed på ca. 1½ time. Vi slutter en dejlig weekend af med en kold øl eller vand efter rideturen.
Weekenden koster i alt 600 kr. pr. person.
Prisen inkluderer 1 overnatning for hest og rytter. Til hestene er der vand/hø og en fælles fold til hopper og en fælles fold til vallakker. Til menneskene er der en soveplads i en feriebolig, sandwich og øl/vand ved ankomst, kaffe/kage efter rideturen, aftensmad lørdag, morgenmad søndag og en kold øl/vand inden afrejse søndag. Menneskene skal selv medbringe sengelinned, håndklæde mv. og drikkevarer til om aftenen.
Du kan kontakte Per Henrik på mobil 6175 2711 for evt. trailer transport fra Kærgården. Per Henrik har plads til 4 - 5 heste efter først til mølle princippet. Prisen er 150 kr. pr. hest for en retur billet.
Tilmelding skal ske via sporti.dk. Maksimalt 20 deltagere inkl. Lisbet og Arne efter først til mølle princippet. Sidste frist for tilmelding er 1. september 2014 kl. 18.00.
Islandshesteforeningen Gári
Sejtrækvej 2
9800 Hjørring
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil