Ægir: Weekendtur fra Klim Strand

19. - 21. september 2014

Kun for medlemmer af Islænderklubben Ægir

Så er turen med ægte klubhygge arrangeret - vi har nu fået muligheden for at få en kanon hyggelig weekend sammen. Der er mulighed for egen hest, lejet hest eller uden hest og bare hygge og nyde det sociale med klubbens medlemmer.

I ankommer til Klim fredag kl. 18.00 hvor I bliver indkvarteret i de hyggelige stråtækte hytter, som ligger lige ud til de første klitrækker.
På med ridetøjet og så i gang med det det hele handler om, nemlig ridning på gudernes heste.
Vi står klar og fordeler hestene og efter et par runder på ridebanen er vi klar til at ride ud på eventyr.

Kursen er lagt og vi rider ned imod ”a haw”!

Vi tölter igennem de små klitstier hen imod Danmarks sidste kystfiskeleje, Thorupstrand. De blå både ligger pittoreske i havkanten og er klar til næste togt. Livet er herligt og med vinden i håret vender vi tilbage til Klim hvor vi fodrer hestene, og vi bagefter støver vi ridebukserne af og entrer Jammerbugtens hyggeligste restaurant. Vi spiser i rytterhjørnet lige op af den åbne pejs. Ilden buldrer og vores kinder blusser op, og sammen med alle de dejlige dufte fra Ole´s køkkengryder løber munden i vand.

Masser af god mad og dejligt selskab, skål!!
Snakken går og alle taler om den fantastiske ridetur vi lige har været på.
Der er frit spil resten af aftenen og måske I tager en lille spadsere tur langs stranden, eller over til hestene og siger godnat, vælger i selv.

Lørdag morgen står den på morgenmad i hytten og måske en dukkert i havet før end vi mødes ved hestene kl. 10.00.
Vi går alle ud på folden og giver en omgang godbider til vores 4 benede venner. Så trækker vi dem ind og går i gang med at pudse og strigle dem til dagens udfordringer.
Vi forsætter hvor vi slap, nemlig ned til klitterne i sporet fra de strandpirater som har givet navn til Jammerbugten. Vi når frem til heden og nyder de gode töltere.

Vores mål er at passere Danmarks eneste fuglefjeld Bulbjerg. Hvis bølgerne står for højt må vi tage turen op over i stedet for. Vi rider lidt ind i plantagen og videre frem til frokosten. Vi kommer frem og nyder synet af et veldækket bord med dug og kandelabber.
Hestene kommer på græs og får vand og tager en velfortjent slapper. Har du familie med, som ikke rider, er de mødt frem så I kan være sammen herude og nyde frokosten med udsigt ud over havet.

Efter maden slår vi mave og sadler hestene op og så går turen hjem igen. Man mærker at hestene har fået ladet op igen og turen forsætter i tölt. Vi når hjem til Klim, og efter at vi har taget os af hestene, går turen over til wellness. Hvem kan ikke bruge en dejlig omgang spa eller dampbad? Nogle har bestilt en omgang massage til de ømme muskler. Vi mødes i restauranten kl. 19.00 og gentager succesen fra i går aftes. Måske er vi heldige at der er live musik, så vi kan få afprøvet om det er muligt at danse efter en hel dag på hesteryg. Men mon ikke det går efter en øl eller 2!
Folk siger godnat, når de føler for det.
Hestene nyder helt sikkert at have fri og slapper af med en omgang græsning.

Søndag morgen er der igen morgenmad i hytterne. Vi mødes kl. 10.00 til den sidste ridetur i denne omgang. Vi rider til stranden og hen og op i skoven. Alle er lidt vedmodige over at det snart er slut, men med vinden i håret og hestens man flagrende op i luften er alt godt.

Vi kommer hjem igen og nusser om hestene inden vi evt. går ned og spiser frokost i restauranten. Vi siger farvel og på stort gensyn!!

Weekendtur inkluderer

  • Den perfekte tur for en gruppe veninder eller mor/datter weekend 2 overnatninger i Strandhytte
  • 2 aftensmad ekskl. drikkevarer
  • 1 frokost ekskl. drikkevarer
  • 1 adgang til wellness ekskl. behandlinger
  • 7 timers ridning
  • 2.295 dk-. pr. person
  • Pris ikke rytter er 895.-
  • Pris med egen hest 1295.-
  • Medbring SELV hegns materiale
Arrangørens kontaktinfo

Islænderklubben Ægir



Se arrangørklubben på SPORTI

Islænderklubben Ægir

Mødested/startsted

Havvejen 167
9690 Fjerritslev
Danmark Vis på kort Navigér hertil