Ganti Vinterstævne 2010

Lørdag den 6. februar 2010

Stævnet afholdes i ridehallen. Det er ikke et ranglistestævne og vi rider følgende klasser:

  • T.8, T.8J, T.5 og 4.5, 4.5J og 4.3
  • og hyggedisciplinerne: behændighed, øltölt og springklasse (30 cm)

Deltagergebyr kr. 200 plus gebyr pr. ekvipage og boks 100 kr. Der er mulighed for kun at deltage i 'hyggeklasserne', hvor startgebyret så er 100 kr, kontakt os for yderligere oplysninger. Stævnet er åbent for alle.

Max deltagerantal er ca 60 ekvipager og hver rytter kan deltage med max 2 heste.

Om aftenen vil vi stable en lille fest på benene og Peter Kok laver en lækker menu til os. Vi spiser og hygger os hos Henriette og Jens Peter. Man er naturligvis meget velkommen, selvom man ikke har deltaget i stævnet. Prisen er 50 kr pr. person for fest og mad. Vil du kun deltage i fællesspisning kan du nøjes med at købe en billet til det.

Du tilmelder dig stævnet online her på SPORTI. Man er først tilmeldt stævnet ved registreret betaling. Har man ikke mulighed for at komme alligevel, er man velkommen til at sælge sin plads, men vi kan desværre ikke give pengene tilbage.

Praktiske oplysninger

  • Check in: Der bliver check in på dagen fra kl. 07.00. Du skal vise stamtavle og gyldigt vaccinationskort eller DI Stævnepas samt aflevere Tro og Love erklæring, som ligger på DIs hjemmeside.
  • Programmet vil blive hængt op i ridehuset og lægges på hjemmesiden ca. en uge før stævnet.
  • Rytterlicens: Der kræves rytterlicens – se www.islandshest.dk under sport.
  • Max. deltager antal: ca. 60 ekvipager og max 2 heste pr. rytter. Max 25 ekvipager i hver klasse.
  • Alle klasser må startes af 5- og 6-års heste.
  • Husk bokse skal muges ud efter brug.
  • Der er udendørs opvarmning, men ingen ridning på ovalbanen!
  • Stutteri Borgs cafeteria vil være åbent under hele stævnet.
  • Tilmeld dig som dommersekretær, ledvogter eller hjælper.
  • Det vil ikke være muligt at lave ændringer af klasser/volter efter 28/1-2010
  • Der kan lejes værelser, som kan bestilles ved direkte henvendelse til Stutteri Borg. www.stutteriborg.dk
  • Dommer / ryttermøde - ca. kl. 08.45 i ridehuset.
  • Opdaterede start- og resultatlister findes på opslagstavlen i ridehuset.

Yderligere information - kontakt Anja på 28 91 11 01 eller mail@svale-gaarden.dk

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Ganti



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Ganti

Mødested/startsted

Stutteri Borg
Sminge Møllevej 12
8600 Silkeborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil