Lørdag den 10. april 2010
Lukket for tilmelding - det maksimale deltagerantal er nået. Ventelisten er også blevet flyldt op.
Sædvanen tro er årets (formentlig) første udendørsstævne på Sjælland arrangeret af THOR.
THORs forårsstævne kommer i år til at foregå LØRDAG den 10. april 2010 og afvikles på 250 m. bane på DIs center HEDELAND, Stærkendevej 226 a, 2640 Hedehusene.
Der plejer at være stor interesse for at deltage. For at give flest muligt plads til at ride og for at tage størst muligt hensyn til hestene, da det er tidligt på sæsonen, afvikles stævnet som et
ÉNDAGS KVALIFIKATIONSSTÆVNE
- d.v.s. der rides kun udtagelser (ingen finaler), MEN der findes og kåres vindere i alle klasser og der er sløjfer til de 5 første i hver klasse. Uddeling sker umiddelbart efter hver klasses afslutning – kommer rytterne til hest, får de en ekstra klapsalve.
Der rides efter gældende RID.
Stævnet har DRL status og tæller desuden til ISHESTELIGAEN, SOM NU OMFATTER 12 RÆKKER FORDELT PÅ 8 FORSKELLIGE KLASSER, da 4.2, 4.5, T3 og T8 har selvstændige junior/ungrytterklasser. Der er altså kvalifikationspoint på spil i alle klasser – hvis man ønsker.
Der vil være 2-3 ryttere på banen af gangen i alle klasser. 140 starter (1 klasse = 1 start) - tilmelding foregår efter først til mølle princippet – dog således, at……:
Arrangørerne har forud for tilmeldingsstart reserveret pladser til heldagsmedhjælperne – det antal der udbydes vil derfor være lidt mindre.
Medlemmer af THOR og ekvipager der er, eller samtidig med tilmeldingen til stævnet bliver deltagere i ISHESTELIGAEN (se tilmeldingsregler på hjemmesiden) kan tilmelde sig fra 19.01.2010 KL. 8,00 – alle øvrige fra 26.01.2010 kl. 8,00.
Der tilstræbes flg. antal starter i de udbudte klasser:
4.2: 15-18, 4.3: 12-15, 4.5 12-15, 5.2: 9-12, T2: 9-12, T3: 15-18, T5: 12-15. T8: 12-15 total ca. 140 starter.
Dommere er: Jens Krarup Nielsen, Trine Rozetsky Lassen, Charlotte Nielsen, Charlotte Helsøe og Thor Hansen. 3 dommere i ikke FIPO klasser. 5 i FIPO klasser.
Stævnet vil starte kl. 8,30 og blive afviklet med rullende program, således at evt. indvundet tid anvendes. Vi forventer at være færdige senest kl. 17,15.
Deltagerbetalingen er uændret fra sidste år og udgør for 2 starter 475 kr. + betalingsomkostninger via SPORTI. 1 start koster 300 kr. Anden betalingsmåde kan ikke anvendes. Venteliste oprettes hvis der er behov. Bliver der ikke plads til ventelisteryttere, tilbagebetales deltagerbetalingen ubeskåret – men der refunderes i øvrigt herudover ikke ved afbud uanset årsag. Ny hest eller ny rytter (ikke begge dele) kan påsættes indtil 25.03, men det kan ikke påregnes, at der herefter kan skiftes klasse eller rytter (dette er en undtagelse fra RID).
Program udsendes IKKE – men vil fremgå af THORs hjemmeside (www.ishesteligaen.dk) – ca. 1 uge før.
Deltagerbetalingen includerer faste folde med strøm. Man SKAL bruge den anviste fold – ikke den ved siden af eller andre steder. Der skal ryddes for hestemøg, overskydende hø, halm o.s.v. Efter brug. Det koster 200 kr. hvis man forlader folden uden den er pænt ryddet.
Bokse a 200 kr. er EXCL STRØELSE OG MAN SKAL MUGE EFTER SIG. Det koster 500 kr. hvis man forlader boks uden den er pænt ryddet.
Hvis der ønskes fold til HINGSTE, vil vi søge at tildele fold uden direkte nabo.…husk derfor at oplyse, hvis du tilmelder en hingst og ønsker fold.
VI BEKLAGER DET ER NØDVENDIGT MED GEBYRER FOR UNDLADELSER; MEN DER ER DESVÆRRE NOGEN DER IKKE FORSTÅR, AT MAN SKAL RYDDE OP EFTER SIG.
Cafeteria på pladsen – så lad madpakken blive hjemme.
ALLE deltagere (de kan afløses af egen hjælper) skal være villige til evt. at påtage sig en tildelt deltidsmedhjælpertjans på dagen – der vil naturligvis blive taget hensyn til hvornår man skal ride.
Man kan komme til at være hjælper enten FØR, EFTER eller INDIMELLEM man selv skal ride – er dette ikke OK, skal man ikke tilmelde sig.....
Se derfor efter på medhjælperfortegnelsen i.f.m. programmet og vær klar til aftalt tid. Bliver man forhindret finder man selv en afløser og giver besked til stævneleder hvem det er.
Man er velkommen til at stille spørgsmål pr. mail finn.ne@gmail.com eller på tlf. 46497909/40271432.
Tilmeldingen starter som anført og slutter når der er fyldt op – dog senest den 15.03.2010
Lokalklubben THOR, Finn Nejstgaard
Lokalklubben THOR
DIs center HEDELAND
Stærkendevej 226 a
2640 Hedehusene
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil