Sydjysk Mesterskab 2016

20. - 21. august 2016

I året hvor Gandur har 40 års jubilæum, er det en stor fornøjelse at invitere til Sydjysk Mesterskab for medlemmer af de sydjyske klubber: Dreki, Stella og Gandur.

Sydjysk Mesterskab afvikles for 27. gang!

Mesterskabet afvikles vanen tro på vores 250 m ovalbane på Ll. Damkærgård, Damkærvej 4, Skærup, 7080 Børkop.

Udover at skulle kåre en lang række sydjyske mestre, skal der også kåres ”Mest vindende klub”. Gandur er forsvarende mester.

Stævnet er et DRL stævne med A – B - C klasser.

  • Klasser: 4.1 – 5.1 – 4.2 – 5.2 - 4.3 – 4.5 og T.1 – T.3 - T.2 – T.4 -T.5 – T.8
  • 85 ekvipager
  • Startgebyr 350 kr, tilmelding via SPORTI, der opkræves gebyr udover
    • Efterfølgende start i A klasser koster 125,- pr klasse
    • Efterfølgende start i B klasser koster 100,- pr klasse
    • Efterfølgende start i C klasser koster 75,- pr klasse
  • Tilmelding: Tilmelding til stævnet foregår på www.sporti.dk og åbner den 13.06.2016 kl. 20.00.
    Sidste frist for tilmelding er 1.08.2016, eller når stævnet er udsolgt.
  • Indtjek: Fredag aften fra 17.00 – 20.00 og lørdag senest 1 time før klassens start.
  • Træning: Ovalbanen er åben fredag fra kl. 17.00 - kl. 20.00.

Rytterlicens
Husk rytterlicens i alle klasser, se mere på www.islandshest.dk – det er vigtigt at købe licens til den klasse, der rides.

Indkvartering – hest og deltager:

  • Fold: 50 kr. pr. hest - husk foldmateriale.
  • Boks: 400 kr. Der er i alt 20 bokse. Husk udmugning og oprydning.
    Det koster 500 kr. at undlade udmugning af boksen.
  • Hingste skal af sikkerhedsmæssige årsager stå i boks – man kan kun tilmelde, hvis man lejer en boks på SPORTI. Hvis man har en trailer med specialindbygget boks – kontakt venligst stævneleder.
  • Hestene deltager og er opstaldet på hesteejerens eget ansvar og risiko, uanset om det er på fold eller i boks.
  • Camping: 50 kr. pr. person. El pr. enhed 100 kr.

Fortæring:
Gandurs cafeteria er åbent under hele stævnet.
Lørdag aften afholdes der SJM2016-fest for ALLE. 150 kr. excl. drikkevarer (børn u/12 år 75 kr.). Billetter kan tilkøbes på Sporti indtil den 12.8.2016.

Det skal du også vide:

  • Tilmeldingen til stævnet er bindende, der henvises generelt til reglerne på gandur.dk.
  • Der oprettes venteliste, med max. 10 ekvipager. Stævneudvalget forbeholder sig ret til at fylde op fra ventelisten, hvis tidsplanen giver mulighed herfor.
  • Der rides efter gældende FIPO, dog med danske særregler (se islandshest.dk).
  • Gældende vaccinationsregler skal overholdes, se islandshest.dk
  • I udtagelsen kan der rides med flere på banen ad gangen undtagen i A- klasserne.
  • Der rides b-finaler, hvis tidsplanen giver mulighed for det.
  • Der rides ikke finaler, hvis der er mindre end 5 tilmeldte i klassen.
  • Klasser med for få tilmeldte vil enten blive aflyst eller slået sammen med andre klasser.
  • Der vil være mulighed for at kvalificere sig fra B-klasse til A-klasse. Oprykning til klasser koster 150 kr., som betales kontant ved tilmelding til A-klassen i sekretariatet.
  • Efter 1.08.2016 er det ikke længere muligt at ændre klasse eller volte. Bemærk, der skal være plads i den klasse, du ønsker at ændre til, for at ændringen kan godkendes.
  • Såfremt der ved tilmelding ikke tilmeldes med korrekt navn på rytteren eller hesten, f.eks. at der ved hestens navn skrives ”hest”, betragtes ændring til korrekt navn som 1. og eneste ændring.
  • Du forpligter dig til at være hjælper under stævnet f.eks. som dommersekretær eller ledvogter (eller i cafeteriaet) – hvis man ikke ønsker at være hjælper, kan man betale ekstra 150 kr. pr. ekvipage.
  • Ved din tilmelding giver du samtidig tilladelse til at dit navn figurerer på deltagerlisten på gandur.dk
  • Tidsplaner kommer ca. 1 uge før stævnet – hold øje med gandur.dk

Foreløbig Dommerbemanding:
Frauke Walther(Tyskland), Silke Köhler (Tyskland), Helle Brendstrup, Annette Lorhke (Tyskland), Liv Malskær, Anita Adler, Kit Korsgård, Hanne Bjerre Sørensen, Marie Louise Christiansen.

Kontaktpersoner:
Mail: Gandur.sport@gmail.com   eller 
Sekretariat/tilmeldinger/frameldinger: Matilde Hjort, 28 97 16 29.
Stævneleder: Line Mai, 21 26 34 79.

Vi glæder os til at se dig.

Mvh
Stævneudvalget

Arrangørens kontaktinfo

Gandur



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Gandurs Bane
Damkærvej 4
7080 Børkop
Danmark Vis på kort Navigér hertil