Klub Langtved: Alrid stævne AL2, AL3 og AL4

21. - 22. maj 2016

Klub Langtved inviterer til
Alrid-stævne den 21.-22. maj 2016

Der udbydes følgende klasser: AL2, AL3 og AL4

Der rides efter Alrid-reglementet 2015 og FIPO 2015 (plus danske særregler). AL3 og AL4 kan rides både individuelt og i hold. Lydighedsprogrammet rides i 20x40 m ridehus, gangartsprogrammet rides på 250 m ovalbane og hurtighedsdisciplinen afvikles på 200 m markvej med et sving på 135 grader.

Tilmeldingen åbner på SPORTI den 9.april kl 18:00
Tilmeldingen lukker den 23. april eller når der er fyldt op.

Vi har plads til maksimalt 50 deltagere efter først-til-mølle princip. Der kan ændres klasse og/eller hest til og med 7. maj. Man kan ikke få refunderet startgebyr uden dyrlæge-/lægeerklæring, og der betales ikke refusion for tilkøb. Det er ikke muligt at sælge sin deltagerplads til anden side. Stævneledelsen opretter efter behov en venteliste og forbeholder sig retten til at aflyse stævnet i tilfælde af for få tilmeldte.

Vi opfordrer til, at hver rytter medbringer en officiel stævnehjælper over 18 år.

Hjælperen bliver tildelt opgaver ifm. stævnets afvikling, f.eks. forhindringsdommer, dommersekretær, ledvogter m.fl. Hver hjælper skal stå til rådighed mindst 1 hel dag. Medhjælpere har gratis forplejning og campering hele weekenden.

Ryttere der kommer uden hjælper må påtage sig opgaver fredag, lørdag aften og søndag udenfor egen ridetid.

Rytterhåndbog med kort, hjælperplan og informationer mailes til rytterne senest 3 dage før stævnet.

Startgebyr er 950,- kr. pr. ekvipage. (1050,- kr for ikke-medlemmer af Klub Langtved).

Dette inkluderer:

  • Forplejning hele weekenden:
    - Lørdag: Morgenmad, frokost, aftensmad og kaffe/the hele dagen.
    - Søndag: Morgenmad, frokost og kaffe/the hele dagen.
    - Andre drikkevarer kan købes til rimelige priser, men må også gerne medbringes.
  • Campering.
  • Mulighed for ankomst og tjek-ind fredag aften (fra kl. 16).

Der er mulighed for følgende tilkøb:

  • Fold til hesten (100,- kr for fredag aften til søndag; hegn og strøm medbringes)
  • Leje af boks (550,- kr for fredag aften til søndag, inkl strøelse og udmugning)
  • Gæsteaftensmad lørdag aften (125,-kr)

Program:
Ankomst og tjek-ind er mulig fra fredag kl. 16.00 (sekretariatet lukker kl. 20).

Stævnet starter lørdag morgen med morgenmad og tjek-ind. Der er ryttermøde lørdag morgen kl 7:45 efterfulgt af banegennemgang.

Tidsplaner og kort over udholdenheds- og terrænlydighedsruter vil være tilgængelige på opslagstavlen i ridehuset. Desuden offentliggøres ruter og idealtider på www.isheste.dk/klub-langtved samt Facebook (Langtved Ishestes Alridgruppe) senest 3 dage inden stævnet.

Publikum er meget velkomment. Lørdag kan man opleve ekvipagerne i det smukke terræn omkring Langtved. Der kan købes sandwich, sødt, kaffe/the samt kolde drikke.

Alle ryttere uanset klasse skal have rytterlicens. Rytterlicens kan købes via Sporti og skal oplyses ved tilmelding. Der kræves D-licens for AL2, AL3 og AL4. Regler for rytterlicens findes på www.islandshest.dk.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved ankomst skal der forevises hestepas og vaccinationskort, og tro- og loveerklæring skal afleveres (findes på www.islandshest.dk). Al ridning er på eget ansvar. Sikkerhedsvest anbefales.

Ved spørgsmål kontakt stævneledelsen:

  • Anne Mette Wittrup, tlf 2277 2372 amw@live.dk
  • Mette Borresen tlf 2942 5341 mette.borresen@gmail.com
Arrangørens kontaktinfo

Klub Langtved



Se arrangørklubben på SPORTI

Klub Langtved

Mødested/startsted

Langtved Isheste
Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil