Søndag den 20. marts 2016
Klub Langtved: Stævnetræning – optimér din stævnetræning og -visning
Søndag d. 20. marts 2016 (kl. 8.15-16.00) holder vi stævnetræning i samarbejde med FEIF-dommer Pia Hansen. Pia er en fantastisk dygtig dommer, som har dømt et stort antal internationale mesterskaber (VM og NM).
Formålet med dagen er at hjælpe den enkelte rytter til at optimere sine stævnepræstationer i forhold til både den daglige træning og den egentlige stævnevisning.
Først gennemgår Pia FIPO guidelines og stævneregler: Hvad kigger en dommer på under en bedømmelse? Hvordan skal man forstå de guidelines, der bedømmes efter? Hvordan skal karakterskalaen forstås? Og hvad kan man få ud af sine dommersedler? Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Derefter går vi på ovalbanen, hvor hver deltager får mulig for gennemridning af og sparring på både et tölt- og et gangartsprogram. Pia vil komme med input set dommerens synspunkt: Hvordan er gangartskvaliteten? Hvordan indvirker ridningen på visningen? Hvordan kunne den enkelte visning forbedres?
Jón vil stå til rådighed med sparring omkring træning: Hvilket fokus kan man ligge i sin daglige træning? Hvilke øvelser kan man med fordel gøre brug af?
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Dagen henvender sig til alle, som vil være klogere på, hvordan de optimerer deres stævnetræning og –visninger.
Hestene kan bindes i ridehuset. Det vil ikke være muligt at leje boks.
Tilmeldingen er bindende. Bliver man forhindret, er man velkommen til at sælge sin plads.
Pris for medlemmer af Klub Langtved: 450 kr. inkl. frokost.
Pris for ikke med lemmer af Klub Langtved 550 kr. inkl. frokost.
Max. antal deltagere: 12
Tilmeldingen åbner den 27. januar 2016 kl. 18.00 på SPORTI
Sidste tilmeldingsfrist er den 1. marts 2016 kl. 22.00.
Klub Langtved
Langtved
Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil