Gandur: 5 dages kursus med Iben Andersen

10. - 14. august 2016

Vi gentager successen fra sidste år og afholder endnu et fler-dags kursus med Iben Andersen. Denne gang har kurset en varighed på 5 dage og afholdes d. 10.-14. august 2016 (uge 32).

Kurset, som kun er for medlemmer af Gandur, afholdes på Gandurs baner på Ll. Damkærgård i Skærup.

Kurset henvender sig til ryttere på alle niveauer, og heste på alle uddannelsesniveauer.

Sommergaven til dig og din hest.

Igen i år kan du glæde dig til et lærerigt, spændende og udfordrende kursus med Iben Andersen.

Kurset vil i år blive tilrettelagt efter den enkelte rytters og hests behov og niveau. Der vil således på kursets første dag være individuel tid ved Iben, hvor man gennemgår hest/rytter udfordringer og den personlige ugeplan bliver lagt.

De øvrige dage vil blive opdelt, så vi om formiddagen arbejder i grupper, og om eftermiddagen har vi 30 minutters eneundervisning.

Søndag slutter vi af med ”Hestival Cup” hvor vi hygger og afprøver alle de ting vi har lært i løbet af kurset.

Hvad skal vi så lære:

I løbet af de 5 dage skal vi bl.a. arbejde med:

  • Responstræning
  • Lydighed- og præcisionstræning
  • Gangartstræning

Hvad skal der ellers ske:
Onsdag aften: Clinic med Iben. Temaet vil være ”Fra føl til ridehest”. Alle er velkomne. Clinicen er inkl. kursusprisen. Andre kan deltage for kr. 200 kr.

Fredag aften: Fællespisning for kursusdeltagerne. Middag er inkl. i kursusprisen.

Hvem er Iben:
Iben er en erfaren konkurrence- og kåringsrytter, og igennem årene har Iben redet og arbejdet med heste mange steder i verden. Nøgleordet i Ibens arbejde med heste er samspil, præcision og timing.

Når Iben underviser, bliver der arbejdet både fra jorden og til hest, hvilket gør kurserne meget alsidige, da der er plads til alt fra den unge utilredne hest til den mere rutinerede stævnehest.

Fakta:
Tidspunkt: Fra onsdag den 10. august til og med søndag den 14. august 2016 i tidsrummet 9.00 til 18.30

Sted: Gandurs baner, Damkærvej 4, 7080 Børkop.

  • Pris: 3.400 kr. med i prisen er frokost hver dag, aftensmad fredag og Clinic onsdag aften. Vi sørger for kaffe og kage hver eftermiddag
  • Boks 5 dage 350 kr. incl. halm. Spåner må gerne medbringes eller kan købes hos Siri.
  • Fold: 150. Medbring selv foldmateriale.
  • Foder: Medbring selv foder inkl. stråfoder til alle dage.
  • Camping: Kr. 25,-/person pr. dag. El: Kr. 200,-

Antal deltagere: 10.

Tilmelding: Tilmelding på SPORTI som åbner tirsdag 29. marts kl. 20:00.

Framelding: Ved skadet eller syg hest, og mod fremvisning af lægeerklæring tilbagebetales 50% af det indbetalte beløb.

Tovholder: Merethe Krabbe Clausen, merethe.morten@gmail.com. Tlf.nr. 23264666, og endelig skriv eller ring, hvis i har spørgsmål til kurset.

Vi glæder os til at se dig.

Mvh
Kursusudvalget

Arrangørens kontaktinfo

Gandur



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Gandurs baner
Damkærvej 4
7080 Børkop
Danmark Vis på kort Navigér hertil