Søndag den 25. september 2016
På Amager har vi fået en idé. Vi vil genoplive Ishestens dag med dens oprindelige formål; at promovere den islandske hest. Det er måske i sig selv ikke en fantastisk idé, men alligevel synes vi, at vi har fat i noget.
Det vi vil er, at flytte dagen til et sted, hvor den islandske hest ikke er hverdagshesten. Hvor vi kan nå ud til et nyt publikum, hvor vi stolt kan vise vores alsidige heste.
Derfor har vi til dagen booket ridebanen i Bernstorffsparken. Den bane som i mange år har afviklet de største nationale og internationale springstævner, hvor de royale har kigget på fra tribunen og hvor alle hubertusjagter bliver planlagt. De trænger til nogle is-heste deroppe!
Ideén er, udover lokalisation, at samle så mange lokalklubber som muligt, så vi kan præsentere så bredt som muligt. Alle sjællandske klubber er blevet inviteret, og indtil videre har fem klubber sagt ja, men vi forventer at flere følger.
Programmet kommer til at indeholde følgende:
Sporten: Præsentation af T8 (både heste og ryttere skal være på T8-niveau), T2 og T1. Og pasløb. Gædinga? Jens Krarup har sagt ja til at kommentere.
Avl: Præsentation af to-tre hingste og afkom. Måske afkomssamling. William Flügge er kommentator.
Bredde: Der laves indslag med ALT det vi også bruger hestene til; spring, alrid, TREC, turridning, vikinger, alternative træningsmetoder, hestevognskørsel, TiH, øltølt, håndhesteridning etc. Signe Krarup er kommentator.
Kvadrille: Den store Faxi-kvadrille kommer med show. Helle Martens er kommentator.
Farver: En præsentation af så mange farver som muligt. Kommentator er adspurgt, mangler svar.
Derudover vil der være stadepladser med service-udbydere og butikker og selvfølgelig et cafeteria.
Det koster et engangsbeløb på 500 kr. pr. klub at medvirke. Derefter kan klubben tilmelde ryttere til de forskellige indslag. Husk, det er ikke konkurrence, men opvisning. Der vil være muligheder for alle slags ryttere og heste. (Det eneste indslag der ikke er åbent er kvadrillen, Faxi stiller med deres store hold.) Ved tilmelding angives kontaktperson. Klubben skal påregne at levere hjælpere til dagen; parkeringsanvisere, billettører, fold-anvisere, banebyggere etc. Der vil blive indkaldt til detailplanlægningsmøde sidst i august/først i september.
Findes der dygtige og villige mennesker indenfor PRESSE eller FUNDRAISING hører jeg meget gerne fra dem. Dette kan skrives i bemærkninger.
Vores håb er, at alle deltagende klubber, ryttere og hjælpere har lyst til at holde fælles middag om aftenen, så netværket mellem sjællandske klubber kan styrkes. (Og nogen må gerne tage ansvaret for denne komsammenJ)
Anne Prahl, Teitur
anneprahl@hotmail.com
Teitur
Bernstorffsvej 199
2920 Charlottenlund
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil