Snegla: Oktoberfest-stævne

Lørdag den 8. oktober 2016

Kun for medlemmer af Rideklubben Snegla

Så er det med at støve hesten og den bedre halvdel af til et hyggeligt og uformelt stævne for alle, børn, voksne, erfarne som mindre erfarne. Her kræves ingen rytterlicens, påklædning, skoning, du skal blot medbringe dit gode humør!

”Stævnet” starter kl. 13.00 og der afsluttes med fællespisning og hygge i rytterstuen. Det kunne være hyggeligt, hvis din bedre halvdel vil deltage(skal ikke være medlem) og endnu hyggeligere, hvis din bedre halvdel vil være hjælper om eftermiddagen. Hvis du ikke har mulighed for at deltage som rytter, er du selvfølgelig meget velkommen til at deltage i festen om aftenen og vil du gerne være en del af eftermiddagen, sætter vi meget pris på lidt hjælp. Det kunne f.eks. være som tidtager, madhenter eller bare en god hepper.

Til fællesspisning medbringer du selv tallerken, bestik m.v. Øl og sodavand kan købes, medbring selv vin eller andet, hvis du ønsker dette.

Stævnet bliver afholdt som en holdkonkurrence med 4 på hvert hold. Man kan enten selv stille et hold, eller man kan tilmelde sig individuelt og hvor man bliver sat på et hold. Der vil måske være en lille præmie til det bedste eller det sjoveste hold.

Der kan deltages i følgende discipliner:

  • 4-gang rides som 4.5 (Hvor den dårligste karakter slettes)
  • Gangartsstafet på ovalbanen. (Alle på holdet deltager)
  • Terrænridt i skoven med små udfordringer.
  • Øltølt

Hvert hold stiller med mindst 2 ekvipager pr. disciplin. Gangartsstafet undtaget, her stiller hele holdet.

Hvis man kun ønsker at deltage i stævnet og ikke i festen, kan dette også lade sig gøre, men kun hvis man har en rigtig god forklaring!

Husk at stævnet er for ALLE, dog skal deltageren være selvhjulpen! Der ses ikke skævt til den dygtige 4-gænger og den stive grisepasser.

Evt. leje af hest aftales med Dorte inden tilmelding.

Tilmelding foregår via SPORTI.

Vi ses til en hyggelig dag!

Pris:
Startgebyr: kr. 50,-
Rytterfest: kr. 100,-
Hvis hesten ikke kan køre hjem: kr. 50,- for en overnatning

Der kan hele dagen købes kaffe/te, øl/vand i huset. Hvert hold skal medbringe 1 kage. Resterne spises om aftenen

Med venlig hilsen
Oktober-stævne-udvalget

Arrangørens kontaktinfo

Rideklubben Snegla



Se arrangørklubben på SPORTI

Snegla

Mødested/startsted

Flodgårdvej 6
7500 Holstebro
Danmark Vis på kort Navigér hertil