19. - 20. november 2016
Vi har igen fået arrangeret at Pernille kommer ”hjem” til Snegla og afholder weekenden kursus.
Pernille afsluttede sin eksamen fra Hólar University i 2013 med højeste karakter i den afsluttende rideprøve. Hun har også gjort sig bemærket ved stævner i Island og var bl.a. vinder af A-flokkur ved Fjórðungsmót Austerlands 2013, hvor hun yderligere fik tildelt FT-prisen for “good horsemanship and riding”.
Ved at arbejde for top trænere som bl.a. Sigurður Sigurðarson, Lena Zielinski og Bjarni Jónasson har Pernille samlet en masse erfaring og i dag bor hun i Island, hvor hun arbejder som selvstændig med tilridning, træning og undervisning.
Pernille har undervist ryttere på alle niveauer både internationalt (bl.a. Island, USA, Schweiz) og i Danmark. I undervisningen fokuseres der på at udvikle hver enkelt rytter/hest ud fra deres nuværende individuelle niveau.
Hun beskriver det selv således "Generelt i undervisningen lægger jeg stor vægt på at ridningen bliver så ukompliceret som muligt, så det bliver lettere og mere overskueligt for både hest og rytter at løse nye problemstillinger/opgaver. Derved er sandsynligheden for succes større og vejen dertil kortere og mere overskuelig uanset om målet er at kunne ride hesten alene i skoven eller ride godt tölt til en konkurrence. Ridning skal være sjovt for både hest og rytter og derfor er samarbejde og samarbejdsvilje vigtig. Ved at lære at forstå sin hest, at kende dens karakter, kan rytteren bedre tilpasse sine signaler og timing, så træningen og kommunikationen bliver optimal. Ligeledes ved at kende både hestens og sine egne svagheder og styrker bliver det nemmere for rytteren at bygge træningen op så den bliver både varieret, krævende og motiverende for begge parter."
Pernille underviser både i ridehallen og i skoven. Såfremt nogen ønsker at hjælp til at løse problemer, f.eks. hesten vil ikke gå hjemmefra eller bliver mere pasagtige på skovture, anvender Pernille meget i sin undervisning at tage med på tur på sin cykel og give hjælp til at løse problemet i de omgivelser hvor problemet opstår.
Man rider enkeltvis i 40 min lørdag og søndag.
Tilmeldingen foregår på sporti. Max 11 deltagere. Pris 950,- for medlemmer af Snegla og 1000,- for ikke-medlemmer.
Såfremt i har nogle spørgsmål er i velkommen til at kontakte Maj-Britt Sørup Olesen tlf. 21 68 52 42.
Med venlig hilsen
Kursusudvalget
Køre- og rideklubben Snegla
Nr. Tolstrup
Flodgårdvej 6
7500 Holstebro
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil