Dyrdilmyris åbne klubmesterskab DRL 2017

26. - 27. august 2017

Dyrdilmyri byder velkommen til Dyrdilmyri’s åbne klubmesterskab, der afholdes på Fogedgården.
Stævnestart lørdag d. 26/8 og finaler søndag d. 27/8-17.
Der rides efter FEIF Rules and Regulations 2017.

Der udbydes i alt 170 starter.

  • A-klasser: T1, T2, 4.1 (DRL)
  • B-klasser: T3, T4, 4.2 (DRL)
  • C-klasser: 4.3, 4.5, T5, T8 (DRL)
  • Femgang er Dyrdilmyri special (rides som 5.1).

Tilmelding åbner d. 26/7 kl 20:00. De første 24 timer er tilmelding åben for medlemmer af Dyrdilmyri, herefter kan alle tilmelde sig. Det er rytterens eget ansvar at de ved tilmelding har den rigtige rytterlicens i forhold til de klasser de tilmelder sig i. Endvidere er rytteren selv ansvarlig for at opfylde de kvalifikationskrav ved tilmelding til A-klasser.

Der vil blive redet A-finaler i alle klasser med flere end 4 startende ryttere i indledende ridt. Endvidere vil der være separate junior/ungdoms A-finaler, i alle klasser med mere end 4 junior/ungdomsryttere. Hvis der er klasser med 15 ryttere og derover vil der blive redet B-finaler. Skulle der være klasser hvor der ikke rides A-finaler, vil der blive uddelt rosetter i disse, på baggrund af karaktererne fra indledende ridt. I alle klasser kåres en Dyrdilmyri klubmester for senior, ungdom og junior. Kun medlemmer af klubben kan kåres som mestre.

Første start, inklusiv fold, koster 400,- Kr. for alle klasser, - husk selv at medbringe foldmaterialer.

Efterfølgende starter koster 200,- per start for alle klasser.

Ved tilmelding bekræfter rytteren at opfylde alle kriterier til DI’s Tro og Love erklæring, og blanketten skal derfor ikke medbringes.

Vores kompetente dommerteam består af:
(kommer)

Stævneleder: Ivar Søeborg

Sekretatiat: Eva Grout

Stævneoversigt:
Program offentliggøres på klubbens Facebookside 1 uge før stævnestart. Startlister opsættes på stævnepladsen senest 1 time før hver klasse.

Framelding:
Skal ske senest 14 dage før stævnestart.
Kun ved fremvisning af læge- eller dyrlægeattest, tilbagebetales startgebyr.
Ved under 14 dage til stævnestart – tilbagebetales startgebyr minus 200,- kr – ved fremvisning af læge- eller dyrlægeattest.

ALLE deltagere tilkendegiver på tilmeldingen, at de er villige til at påtage sig en tildelt tjans på dagen – der vil naturligvis blive taget hensyn til hvornår man skal ride. Man kan komme til at være hjælper enten før, efter eller indimellem man selv skal ride – er dette ikke ok, skal man ikke tilmelde sig.

Se derfor efter medhjælperfortegnelsen, som kommer i forbindelse med programmet og vær klar til aftalt tid. Man skal selv finde en afløser, hvis man ikke kan varetage sin opgave.

Der vil være et velassorteret cafeteria på pladsen.

Rytterfest:
Der vil traditionen tro blive afholdt rytterfest lørdag aften kl 19. Billetter koster 175,- for voksne og 100,- for børn indtil 14 år.

Indtjek:
Fredag fra kl 18:00 til kl 20:00. Lørdag fra kl 07:30 til 10:00.

Man er velkommen til at stille spørgsmål på mail: glit2706@gmail.com

Tilmelding starter som anført og slutter når der er fyldt op – dog senest d. 16/8-17.

Vi henstiller til at alle der er kvalificerede til at ride finaler – rider deres finaler!

Arrangørens kontaktinfo

Dyrdilmyri



Se arrangørklubben på SPORTI

Dyrdilmyri

Mødested/startsted

Fogedgården
Vejbyvej 4
3220 Tisvildeleje
Danmark Vis på kort Navigér hertil