Heklas DI udtagelsesstævne 2017

19. - 21. maj 2017

Det er med stor glæde, at Hekla kan invitere til DI’s udtagelsesstævne d. 19. – 21. maj 2017. Stævnet er tilmeldt WRL/DRL og afholdes på Heklas nye bane i Hjallerup.  Der rides efter FEIF General Rules and Regulations 2017 med danske særregler. Stævnet starter fredag kl. 12:00 og ryttermøde er kl. 11.30 ved sekretariatet.

Klasser:
A-klasser: Stutteri Rendborgs 4.1, Beslagsmed Jesper Krogsgaards 5.1, Hjallerup Maskinforretnings T2, Karlslunds T1, P1, P2 og PP1

B-klasser: Nordjysk Rideudstyrs 4.2, EDC Danebo Aabybros 5.2, T4 og Stald Laulunds T3

Der vil være elektronisk tidtagning i pasklasserne.

Adgangskrav: Ekvipagen skal have opnået DM-point minus 0,5 i en A-klasse – se http://www.islandshest.dk/sport/dm-sport/

Ekvipager, der under stævnet, opnår det anførte krav i B-klasserne, kan vælge efterfølgende også at ride A klasserne, da disse placeres efter B klasserne (evt. finaleplads i B fortabes derved og evt. bagvedplacerede oprykkes efter kendte regler). Først når B-klasserne er afviklet afgøres startrækkefølgen i A-klasserne, så alle starter på lige fod. Eftertilmelding til A-klasse foregår ved kontant betaling af klassegebyr kr. 200,- i sekretariatet senest 15 min. efter B klassens sidste rytter har redet - der er ikke andre muligheder. Hekla gør opmærksom på, at man aktivt skal bekræfte deltagelse i evt. finaler.

Tilmeldingen åbner 19. april kl. 12.00 for de ryttere, som har tilkendegivet over for DI, at de ønsker at komme i betragtning til landsholdet. De pågældende ryttere har fået tilsendt en kode af DI. En uge senere, den 26. april kl. 18.00 åbner tilmeldingen for alle andre. Tilmeldingen lukkes d. 8. maj 2017.

Der vil blive oprettet en venteliste. Bliver der ikke plads til ventelisteryttere, tilbagebetales det fulde beløb (ikke gebyrer). Derimod refunderer vi intet ved framelding uanset årsag. Der modtages IKKE tilmeldinger eller ændringer til stævnet efter den 8. maj 2017.

Priser

  • Startgebyr: kr. 500,- samt kr. 250,- per klasse
  • Oprykning fra B til A: kr. 200,-
  • Mobilboks med 1 pk. spåner: kr. 850,-
  • Ekstra spåner: kr. 125,-
  • Fold: kr. 150,- (medbring selv hegn og strøm)
  • Camping uden el er gratis og foregår på Heklas areal.
  • Camping med el: Kr. 800,- per enhed - husk kabeltromle.

Tilmeldingen på SPORTI vil være åben for tilkøb af de øvrige ydelser (bokse undtaget) frem til 18. maj.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og opdateret hestepas. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade at lade heste uden medicinsider i passet starte til stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler! Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind. Har du spørgsmål dertil, kontakt os gerne! Link til tro og love

Max. 220 starter efter først til mølle princippet i ovalbaneklasserne. Der er ubegrænset plads i pasklasserne. Der vil være et max på deltagerantallet i b-klasserne.

Ekvipager, der alene vil deltage i pasdiscipliner, kan tilmelde og eftertilmelde uden om ventelisten.

Der er mulighed for eftertilmelding til pasklasserne. Man kan eftertilmelde i pasdisciplinerne indtil 1 time før klassens start. Alle startende ryttere i pasdisciplinerne mødes senest fem minutter før klassens start ved passporet.

Alle ovalbanediscipliner i Sport A rides med én hest på banen ad gangen. Sport B rides i heats med 2-4 ekvipager på banen ad gangen.

Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet. Meld dig gerne som hjælper ved tilmelding. Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen.

Der er mulighed for at vælge musik til sit/sine ridt – musikken skal være tilgængelig på Spotify.

Tidsplan kan ses på www.nihekla.dk senest d. 10. maj og foreløbige startlister vil være tilgængelige på hjemmesiden i dagene op til stævnet. De endelige startlister kan ses på pladsen senest én time før klassens start.

Der vil være mulighed for ankomst/check-in fra torsdag kl. 18.00 til 20.00 og igen fredag fra kl. 8.00. Banen kan have andre åbningstider torsdag. OBS: Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest én time før den første klasse, man skal ride, begynder, ellers bliver man diskvalificeret i den første klasse.

Kontakt Heklas stævneudvalg på Christina@hovensgaard.dk eller på telefon 4035 9424.

Vi forbeholder os ret til ændringer.

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil