Søndag den 17. juni 2018
Mødetid: kl. 10:00
Afgang: kl. 10:30
Kom og oplev Sorrings flotte, kuperede terræn.
Vi starter hos Bjarke og Louise på Terpvej 59, hvor turen går igennem Sorringskoven via gamle hulveje som har rod helt tilbage til oldtiden. Turen går videre mod Klintrup Hedevej og derfra tilbage mod Sorring. Vi kommer forbi gården Syvhøje, hvor der stadig ligger 4 af de engang 7 høje, herfra er der en fantastisk udsigt både mod nord og syd. Syvhøjegård er i dag et privat stutteri med opdræt af Dansk Varmblodsheste.
Derfra rider vi til Sorring Loddenhøj som ligger 147 m.o.h – samme højde som Himmelbjerget! Sorring Loddenhøj har aldrig været undersøgt, hvorfor vi ikke ved hvad den rummer af gravfund, men dens høje beliggenhed tyder på, at den blev anlagt i den ældre del af bronzealderen (1.800 - 1.000 f.Kr.).
Turen går herefter tilbage til Terpvej, hvor vi spiser og hviler ud til sidste del af turen.
Efter pausen rider vi omkring Sønderskoven, hvor vi laver en runde i denne lille, men smukke skov. Sønderskoven er ligeledes meget kuperet og dalene er skabt i slutningen af sidste istid eller senere som erosionsdal. Vi kommer ud af skoven i Toustrup, rider forbi forsamlingshuset og rider ned i de smukke enge. Her er meget fugleliv og engen giver en meget flot tur. Efter engene går turen igennem Toustrup Nørreskov, hvor vi igen ender på Terpvej.
Turen er en sløjfe på hver ca. 10 km. Det vil derfor være muligt kun at deltage på halvdelen af turen.
Der skal rides med ridehjelm. Der rides på eget ansvar.
Pris pr. deltager: 60,- kr.
Pris med fællestransport: 415,- kr
Tilmelding og betaling via SPORTI
Tilmelding senest 11. juni, dog senest 7. juni ved fællestransport.
På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Louise Bruun (louise@toppur.dk)
Toppur
Terpvej 59
8641 Sorring
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil