22. - 23. september 2018
Kun for medlemmer af lokalklubben Hekla
Det er med stor glæde, at Hekla inviterer til årets klubmesterskab. Stævnet afholdes på Heklas baneanlæg, Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup. Stævnet starter kl. 8:30 begge dage.
Stævnet afvikles som et DRL stævne på 250 m. ovalbane. Der rides efter ’’FEIF Rules and Regulations 2017’’ med de danske særregler.
Vinderen af hver klasse, præmieres som klubmester af den pågældende klasse.
Der udbydes følgende klasser:
Tilmeldingen åbner via www.sporti.dk den 5. august kl. 18:00. Der vil være først-til-mølle tilmelding, og når stævnet er fyldt op, vil tilmeldingen lukke. Hvis nødvendigt, vil der blive oprettet en kort venteliste (15 pladser).
Tilmelding:
Ændringer efter 9. september koster 100 kr. pr. ændring. Dette gælder alle ændringer, også hestens navn. Der modtages IKKE ændringer til stævnet efter den 17. september 2018.
Startgebyret refunderes kun ved fremsendelse af læge og/eller dyrlæge erklæring. Erklæringen skal være stævneudvalget i hænde inden den sidste rytter rider af banen den 23. september. Vi gør opmærksomme på, at det kun er start- og klassegebyr, der refunderes, ikke boks. Det er ikke tilladt at sælge sin plads!
Husk reglen for 5-, 6- og 7 års heste. Ved klasser med 6 eller færre tilmeldte betragtes udtagelsen som finale. Ved 3 eller færre kan klassen blive aflyst. Der rides kun A-finaler. Der er plads til 190 starter. Klasserne P2 og PP1 vil blive afholdt med håndholdte tidsmålere, hvor reglerne gælder således, at der i alle pasdiscipliner skal tillægges 0,4 sekund til håndtagne tider. Tiderne er derfor gældende til ranglister og som adgang til DM.
Det er rytterens eget ansvar, at man ved tilmelding, har den rigtige rytterlicens, i forhold til de tilmeldte klasser. Desuden er rytterne selv ansvarlige for, at de opfylder kvalifikationskravet ved tilmelding til A-klasser. Se mere på: www.islandshest.dk.
Check in fredag kl. 17-20, lørdag kl. 7.00- 17.00 og igen fra søndag kl. 7.00. Check in skal ske, senest en time før din klasses start. Er dette ikke sket, diskvalificeres man fra den første klasse. Der vil blive afholdt ryttermøde både lørdag og søndag kl. 8:00.
Kvalifikationskrav:
|
T.1 |
T.2 |
4.1 |
5.1 |
Junior |
5,00 |
4,80 |
5,00 |
4,30 |
Ungrytter |
5,50 |
5,30 |
5,50 |
5,00 |
Senior |
5,80 |
5,60 |
5,80 |
5,30 |
|
|
|
|
|
Kvalifikationskravet gælder ekvipagen og skal enten figurere på DRL- eller WRL- listen. Resultatet skal være opnået efter 1. januar 2016. Hvis der er sket fejl, som konstateres efter evt. ridning, vil der ske diskvalifikation af ekvipagen.
Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet, så skriv i tilmelding, hvad du helst hjælper med.
Cafeteriaet er åbent både lørdag og søndag og her er det muligt at købe mad og drikke. Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens korrekt opdaterede pas. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade heste uden medicinsider i passet, samt min. 2 basisvaccinationer, at starte til stævnet. Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind.
Tidsplan og hjælperplan vil være på www.nihekla.dk fra den 17. september. De endelige startlister kan ses på pladsen senest én time før klassens start. Man kan desuden følge med i både tidsplan, startlister og liveresultater på ticker.icetestng.com.
Har du spørgsmål, ændringer eller andet vedrørende dette arrangementet, skal du henvende dig på staevne@nihekla.dk
Nordjysk Islandshesteforening Hekla
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil