Stemmas træningsstævne

Søndag den 11. marts 2018

Et stævne for både garvede stævneryttere og dem som gerne vil ride stævne for første gang.

Sted: Hvidovre-Avedøre Rideskole (HVR), Avedøre Slettevej, 2650 Hvidovre

Tid: Søndag d. 11/3 2018

Indsyning: 9.00-9.30

Oplæg: Starter ca. kl. 9.30.

Ridning af første klasse: ca. kl. 10.30 .

Dagen starter med et oplæg ved stævnets dommer Jens Krarup.

Vi tilbyder i år to tøltklasser: T.5 (”har prøvet før”) og T.8 (”ny stævnerytter”). Lydighed let 1 (Programmet står på Stemma´s Facebook-side ) og 4.4, hvor bl.a. overgange og galopanspring er vigtige.

Udtagelserne vil blive redet i heats med 2 eller 3 ryttere på banen ad gangen. De bedste fem går videre til finale, som rides umiddelbart efter udtagelsen. Præmieoverrækkelse sker efter hver finale.

Skriv i til meldingen om rytteren er under 13 år, under 18 år eller voksen. Der er skelet til terminologien i Gædingakeppni; vi har således en børne-, teenage,- og voksen præmiering i alle klasser. I finalerne vil vi dog kun se de fem med de højeste points i udtagelserne…og det kan jo sagtens være børn eller teenagere J

 Tak til sponsorerne!

Bedømmelser af rytterne vil blive speaket, mens der rides, så vi kan lære af hinanden.

Vi opfordrer alle deltagere såvel som tilskuere om at tage ting med til fælles heste-loppemarked i et hjørne af rytterstuen: Den for-lillle flyverdragt, den ekstra tøjle eller børneridebuks kan måske få en ny ejer og generere kapital evt. til brug i caféen J

Vi afslutter dagen med evaluering i cafeteriet kl. ca. 16.30.

Idéen med træningsstævnet er, at indføre lidt islandshestekultur på et sted, hvor der ellers primært voltigeres og rides stævner i spring og dressur. Vi vil gerne opfordre flere islandshesteryttere til at deltage i stævner, så meld dig endelig til, hvis du ikke har deltaget i et islandshestestævne før.

Vi opfordrer også til at komme som tilskuer, da man via speakningen kan få indblik i ”hvad det hele går ud på” i gangartsridning. Vi har i frokostpausen mulighed for at nyde en ”hemmelig” pausefisk..et hesteindslag ikke ser hverdag.

Tilmeldingsgebyr 250 kr. pr ekvipage... dvs de første 30 som tilmelder sig. Flere har vi ikke plads til. (Medlemmer af lokalklubben Stemma får 50 % rabat, når de er voksne og for dem under 18 år 75%,- rabat pr. tilmelding….man kan godt nå at blive medlem inden stævnet J)

Spørgsmål på dagen kan stilles til stævneleder Hanne Dueholm på 2227 1496 og indtil da på mail hannedn@mail.tele.dk.

Praktiske oplysninger: Der er trailerparkering langs Avedøre Slettevej lige ved rideskolen og nogle kolonihaver, men desværre ingen mulighed for egentlig opstaldning eller fold til hestene. Hestene være ved trailerne eller kan bindes på en udendørs ridebane.

Folk er selv ansvarlige for at holde ansvarligt opsyn med deres heste

Vi forventer at hørester og hestepærer mm. fjernes inden afgang; medbring selv hø, sort sæk og vandspand.

Man skal melde sig til en tjans samtidig med, at man tilmelder sin hest. Man kan godt få en anden tjans i stedet; men vi prøver at få alle til at blive glade J

 

I kan vælge mellem:

  • Gødningsfjernelse i ridehusbunden mellem klasserne
  • Præmiefe
  • Indsyner…for den morgenfriske som bl.a.kan læse om vaccinationen er gyldig
  • Kagebager til cafeen
  • To-tre dommersekretærer
  • Fire Indpiskere (Dem, som står ved lågen til ridehuset og lukker ekvipager ind og ud)

Det er forbudt at færdes med hestene på græsarealerne ved rideskolen eller at gå ind i rideskolens stald.

Vi opfordrer til, at mad og drikke købes i den udmærkede kiosk.

Gyldig vaccination og Tro- og love-erklæring skal fremvises ved indsyning.

Vi ses!
Mvh. Stemma, islænderlokalklubben i Hvidovre og Krogagre

Arrangørens kontaktinfo

Stemma



Se arrangørklubben på SPORTI

Stemma

Mødested/startsted

Hvidovre-Avedøre Rideskole (HVR)
Avedøre Slettevej
2650 Hvidovre
Danmark Vis på kort Navigér hertil