25. - 27. maj 2018
Vores nye klubtur går i år til den suverænt, fantastiske Jammerbugt!
Turbeskrivelse: Vi skal bo på Rødhus Klit Camping i nogle dejlige hytter med plads til seks, hvor der er bad og wc i hytterne. Vi regner med, at vi bor ca. fire i hver hytte. Andre ønsker er også muligt - kontakt undertegnede.
Fredag: Vi mødes i løbet af dagen. Hestene komme på fold, der ligger lige op ad campingpladsen. Der er mulighed for at lave separate folde om ønsket (husk eget hegn). Vi fordeler os i hytterne. Når alle er ankommet og den friske vesterhavsluft er kommet godt ind i næsen, anretter vi et fælles ta’ selv bord med vores medbragte mad og drikkevarer. Der bliver selvfølgelig udevejr, så vi kan lave bål og sidde i campingpladsens dejlige aflukkede udeareal med borde og bænke. Har du noget, der skal grilles, klarer vi også det!
Kommer du lidt tidligere fredag, så der er tid til en lille gå- eller ridetur til stranden, er der også mulighed for det.
Lørdag: Her serveres morgenmad med div. Vi fabrikerer ”smør-selv-madpakke” (sandwich skinke, ost, pølse og brød) til at medtage på den 30-35 km lange guidede ridetur. Der sadles op, så vi kan være klar ca. kl. 09.30.
Vi rider gennem klitplantage og på den helt suveræne hårde ridesandstrand uden sten, hvor alle gangarter frit kan afprøves!
Frokosten indtages et passende sted ved et sommerhus, hvor der er mulighed for toilet m.v. og vand og folde til hestene.
Når vi alle er hjemvendt til hytterne i god behold, er der eftermiddagskaffe med vafler.
Efter en lille ”morfar” serveres der en passende lørdagsmenu (for- og hovedret + lille dessert)!!
Søndag: Morgenmad og igen ”smøre-selv” frokostpakke.
Vi rider nu den anden vej (mod syd/vest) mod Tranum og Ejstrup i det meget smukke klitlandskab og så selvfølgelig en tur på stranden!
Div.: Drikkevarer kan købes.
Har du lyst til at opleve denne nye Gletta-tur ved Vesterhavet så tøv ikke, der er et begrænset antal pladser!
Pris: Hytteovernatning, tur og al forplejning: kr. 795,- for medlemmer (+ 100,- for ikke medlemmer) tilmelding via Sporti (+gebyr).
De kærligste ishestehilsner
Charlotte H (3012 7458/8683 6250)
Sophus S (2023 4449)
Ps. Har du transportbehov så kontakt Charlotte eller Sophus.
Gletta
Rødhus Klit Camping
Rødhusmindevej 25
9490 Pandrup
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil