4. - 5. maj 2019
Hermed inviteres I til Jökull Forårsstævne WRL/DRL (ABD) 4. + 5. maj 2019 hos Stald Birkegaarden, Djursland.
Der rides efter FIPO 2019 med danske særregler.
Alle ovalbanediscipliner undtagen Sport A rides med flere ekvipager på banen.
Dette stævne er et DRL/WRL stævne med A,B,D klasser.
Klasserne fordeler sig således og der skal indløses en rytterlicens, der passer til de klasser, man ønsker at ride. Se mere på www.islandshest.dk.
Sport A (WRL) 5.1, 4.1, T.1, T.2, PP1, P2
Sport B (DRL) 5.2, 4.2, T.3, T.4, PP1, P2
Sport D 4.3, 4.5 (junior/ungrytter/senior), T.5 og T.7 (junior/ungrytter/senior)
Aldersgrænse for Juniorer og Ungdoms-ryttere:
Junior er du til og med det kalenderår du fylder 15 år.
Ungdoms-rytter er du fra det kalenderår du fylder 16 år og til og med det kalenderår du fylder 21 år.
Dommere:
Sandra Pohl
Andre Boehme
Hördur Hákonarson
Nicolai Thye
Helle Brendstrup
Jannie Havshøj
Gitte Hove
For at ride A-klasserne, skal man opnå kvalificerende resultater fra sport B.
Adgangskrav til sport A:
T1: Senior 5,80 / Ung 5,50 / Junior 5,00
T2: Senior 5,60 / Ung 5,30 / Junior 4,80
4.1: Senior 5,80 / Ung 5,50 / Junior 5,00
5.1: Senior 5,30 / Ung 5,00 / Junior 4,30
Ingen kvalifikationskrav til pasdiscipliner.
Kvalifikationskrav er gældende for ekvipagen.
Kvalifikationskrav skal være opnået efter 1/1 2017.
– Kvalifikation opnået i en B-klasse er gældende.
– Kvalifikation opnået i en A- eller B-klasse ved et udenlandsk WRL stævne er gældende.
Er et kvalifikationsgivende resultat ikke at finde på DRL er rytteren selv ansvarlig for at fremskaffe dokumentation. Dette har primært relevans for ryttere, hvis kvalifikationsresultat er opnået i udlandet.
Vaccinationsregler:
For stævnet gælder de officielle regler udstukket af DI og FEIF.
Se nærmere her: http://www.islandshest.dk/sport/reglement-2/vaccinationsregler/
Nye regler for ridehjelme:
Pr. 1. januar 2018 blev der indført nye standarder for ridehjelme. DI har valgt at følge Dansk Rideforbund’s regler vedr. godkendelse af ridehjelme. Godkendte ridehjelme skal være mærket med VG1 eller EN 1384:2017 for stævner afholdt i Danmark. Der henvises til den fulde ordlyd af reglerne på Dansk Rideforbunds hjemmeside, www.rideforbund.dk
Ryttere som starter i udlandet skal være opmærksomme på disse landes standarder.
Hjælpertjans:
Alle der tilmelder sig stævnet, vil få tildelt en hjælpertjans. Uden hjælpere, intet stævne!
Kan man, af en eller anden årsag, ikke hjælpe til, må man finde en anden til at tage tjansen.
Ønsker man at frikøbe sig fra en hjælpetjans, koster dette 250,00. Dette angives og betales ved tilmelding.
Priser:
Tilmeldingsgebyr: 600,00 kr pr hest, incl. fold. (Jökull medlemmer får 100,00 rabat) + Sporti gebyr.
Startgebyr pr klasse:
D- klasse senior: 100,-
D- klasse junior & Ungrytter: 50,-
B- klasse: 175,-
A- klasse: 275,-
Der må kun startes en tøltklasse/en gangartsklasse pr ekvipage.
Bokse:
Boks fre-søn: 600,00
Boks lør-søn: 400,00
OBS! Efter d. 29/4-19 vil det ikke være muligt at bestille boks!
Hingste SKAL stå på boks.
Tilmeldingsfrist:
Tilmeldingsfrist for ordinær tilmelding: 15/4-2019 kl. 15.00, hvor det vil blive afgjort om stævnet afholdes.
Eftertilmelding:
Eftertilmelding kan foretages indtil d. 29/4-2019 kl. 20.00 i det omfang der er pladser i de ønskede klasser.
Dette vil udløse et ekstra tilmeldingsgebyr på 175,-
Det vil også være muligt at tilmelde sig på venteliste, hvis klasserne fyldes op.
Ændringer til en tilmelding (volte/klasse/hest etc) er gratis frem til 15/4 kl. 15.00 – herefter koster de 100,- stk. Betales via MobilePay inden ændringen foretages.
Bokse/folde:
Der er et begrænset antal bokse og disse tildeles først og fremmest til hingste da disse SKAL stå i boks, hvis de skal være på pladsen. Eventuelt overskydende bokse tildeles først til ekvipager der har booket 2 nætter og derefter 1 nat. Bestiller du en boks uden at få en tildelt, vil du blive kontaktet.
Efterlades en boks uden at være udmuget, udløser dette et strafgebyr på 500,00,-
Det er ikke tilladt at have flere heste i samme boks.
Boksene tildeles efter en boksplan, der ophænges ved stalden og udleveres ved Tjek In. Der må ikke ændres i boksplanen.
Fold er 10x10 m pr hest og der må kun være 1 hest pr. fold, men man må gerne sætte flere folde sammen. Man skal selv medbringe foldmateriale og strømgiver til hegn. Heste på fold SKAL være forsynet med telefon nr på ejeren.
Foldene opsættes på et nærmere anvist område.
Program:
Lørdag d. 4. maj rides Gangarts klasser udtagelser og finaler
Søndag d. 5 maj rides Tølt klasser udtagelser og finaler
Pasklasser sættes ind begge dage
Ved 16 deltagere, og derover i en klasse, rides B finaler
Ved mindre end 10 deltagere, i en klasse, rides ikke finaler.
Indtjek:
Fredag d. 3/5-19 kl. 16 – 19
Lørdag d. 4/5-19 kl. 6.30 – 10.
Søndag d. 5/5-19 kl. 7 - 9
Herefter tjekkes ind i sekretariatet. Dog kun efter aftale.
Camping/overnatning:
Det er muligt at sætte telt eller campingvogn op på et nærmere anvist område på pladsen. Dette anvises i Tjek In.
Der er toilet/badfaciliteter i ridehallen.
Pris for Camping:
Pr. enhed uden strøm: 275,00
Pr. enhed med strøm: 325,00
Fællesspisning:
Vi tilbyder fællesspisning i teltet lørdag aften.
Prisen pr. person er 75,00. Drikkevarer kan købes i teltet.
Fritagelse for hjælpertjans:
Frikøb af hjælpertjans: 250,00 (udeblivelse fra hjælpertjans udløser også en bøde på 250,-)
Øvrigt:
Følg med på vores hjemmeside og Facebook, hvor forskelligt info vil blive opslået.
Programmet og foreløbige startlister vil blive sendt til jeres E-mail ca. en uge før stævnet.
Sidste frist for ordinær tilmelding vil være d. 15/4 kl. 15.00, husk at din tilmelding først er gældende ved registreret betaling.
Herefter vil der være åbent for eftertilmelding frem til d. 29/4 kl. 20.00.
Framelding og refundering:
Ved framelding skal der foreligge læge- eller dyrlægeerklæring. Startgebyr refunderes kun, hvis pladsen kan afsættes til anden side (evt. venteliste har førsteret til ledige pladser). Evt tilkøb i form af boks og fælles spisning vil blive refunderet.
Det er tilladt at sælge eller videregive pladsen til en anden ekvipage. Dog skal disse overholde eventuelle kvalifikationskrav.
Cafeteria:
Der vil være cafeteria på pladsen lørdag-søndag. Her kan købes morgenmad og frokost, samt drikkevarer og snacks hele weekenden. Lørdag aften kan der tilmeldes aftensmad.
Vi glæder os til at se jer til et hyggeligt og spændende stævne! 😊
Med venlig hilsen
Stævneudvalget, Jökull
Stævneleder: Bettina Vestergaard, tlf: 6170 9330 /
Islandshesteklubben Jökull
Stald Birkegaarden
Jeshøjvej 1, Feldballe
8410 Rønde
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil