Tirsdag den 19. marts 2019
Fra skovturspony til stævnehest
Tirsdag d. 19. marts kl. 19-21 på Skovgård, Helsingørsvej 45, 3469 Fredensborg
Foredraget afholdes som optakt til den kommende stævnesæson med den erfarne stævnerytter Pernille Harslund og DI-dommer Stine J. Nielsen.
Er du ny i stævneverden eller vil du bare gerne optimere dine chancer til sports-stævner, så er dette foredrag en oplagt chance.
Der tages til foredraget udgangspunkt i din alm. islandske hest, som du til dagligt bruger til skovture, men også gerne vil bruge/bruger til stævneridning.
På denne aften vil vi komme ind på, hvordan du forbereder din hest og hvordan du bedst viser din hest til stævner. Her vil du få tips og tricks som du kan træne i dagligdagen og til jeres niveau.
Pernille har gennem årene været meget aktiv som stævnerytter og har redet mange stævner på mange forskellige heste, unge som ældre. Hun har derfor stor erfaring med at vise alle typer heste til konkurrencer.
Stine er uddannet DI-dommer og har dømt utallige stævner. Desuden er hun selv aktiv stævnerytter og har været medarrangør til mange stævner, hvorfor hun kan besvare spørgsmål i relation til stævnerne.
Klubben er vært for kaffe og kage til dette foredrag.
CV: Pernille Harslund
Tilmelding
Tilmeldingen åbner d. 10. februar på www.sporti.dk
Deltager (Hildingur-medlem): 100kr. + Sportigebyr
Deltager: 125 kr. + Sportigebyr
Der bliver IKKE tilbagebetalt kursusgebyr, men du kan sælge din plads videre, hvis du skulle blive forhindret.
Hildingur
Skovgård
Helsingørvej 45
3480 Fredensborg
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil