Søndag den 28. april 2019
Dagfaris Mini Alrid er en mulighed for at afprøve nogle af disciplinerne indenfor Alrid.
Til dette stævne er det:
- Lydighed
- Gangarter og
- Terrænlydighed*
Det vil være muligt for nye ryttere at snuse til Alrid i en tryg atmosfære, hvor man ikke behøver at forholde sig til hele Alrid-konceptet på én gang. Ryttere der allerede kender til Alrid, kan med fordel afprøve om de føler sig klar til at rykke en klasse op, eller blot bruge det som forårstræning.
Afvikling af stævnet:
Det er til dette stævne IKKE muligt, at opsætte fold da vi benytter springbanen til afvikling af terrønlydighed. Parkering med trailer kan ske på pladsen bag ridehuset, på jordfold bag stalden eller langs Husebyvej. Nærmere info kommer.
Alle tre discipliner rides i ét stræk.
Rytterne starter med at ride lydighedsprogrammet, derefter har de en pause på ca. 5 min, hvorefter de rider deres gangartsprogram. Herefter har de igen ca. 5 minutters pause hvorefter de rider terrænlydighed, og så er de helt færdige.
Der vil være starttider for hver disciplin for hver rytter og det er rytterens eget ansvar at være klar til korrekt tid ved korrekt bane.
Øvelserne speakes IKKE undervejs, som det ellers er almindeligt til Dagfaris stævner, det er derfor også rytterens eget ansvar at have styr på "programmet" i gangarter. Det er fortsat tilladt at få læst sit program op i lydighed.
Præmieoverrækkelse foregår efter hver klasse. Der vil desuden være præmie til disciplinvindere i lydighed og gangarter i hver klasse.
Der er 5 placeringer i klasser over 10 ryttere, og 3 placeringer i klasser på under 10 ryttere. Vi afvikler alle klasser uanset antal ryttere.
Stævnet afholdes som D-stævne hvor vi indløser en stævnelicens, så hver rytter ikke behøver at have rytterlicens. Ud ovr Dagfaris almene ændringer til reglement som kan læses på vores hjemmeside er der følgende fravigelser fra korrekt reglement.
- Lydighed afvikles i lille ridehus med én dommer.
(bedømmelsen speakes ikke).
- Gangarter i stort 20x60 ridehus med én dommer.
(vær opmærksom på at hverken opgavedele eller bedømmelse speakes).
- Terrænlydighed afvikles på udendørs springbane af grus med en blanding af almindelige ridebanespring og faste terrænspring.
Bedømmelsen foregår som i Alrid, så der er springkontrollører der holder øje med om ekvipagen passerer forhindringerne uden at refuserer. Det giver således ikke fejl at rive bomme ned, så længe ekvipagen passerer forhindringen. Derudover vil der være en makstid hvorefter ekvipagen vil få 1 fejl pr. sekund tiden overskrides.
Ved 100 fej (100 sekunder over tid stoppes ekvipagen).
Baneskitse udsendes sammen med program senest 3 dage før stævnet og kan gås til fods på dagen.
Bemærk at sikkerhedsvest er OBLIGATORISK på springbanen.
De dommere der kommer er Dorthe Rostock og Charlotte Helsøe.
Opvarmning kan ske på udendørs dressurbane på 20x60 sammen med ridecenterets øvrige pensionærer der består af store heste og ponyer.
Tilmelding:
Det er kun muligt at tilmelde én hest pr. rytter.
Alle ekvipager rider individuelt (ingen hold).
Tilmeldinger med klubrabat skal foretages med korrekt medlemsnummer i overensstemmelse med rytteren der skal ride hesten.
Dagfariryttere på 25 år eller derunder kan desuden få en ungdomsrabat på 100 kr.
Tilmelding for Dagfarimedlemmer åbner 3. marts kl. 18.00 (for ryttere fra andre klubber åbner tilmeldingen 8. marts. kl. 18.00 Tilmelding lukker når alle pladser er besat, eller senest . 19. april.
Der oprettes unummereret venteliste oprykning fra venteliste sker efter hvilke klasser der mangler ryttere.
Efter sidste tilmeldingsfrist (19. april) kan der IKKE længere skiftes klasse.
Rytter og/eller hest kan skiftes ud efter denne dato mod et gebyr på 50 kr.
Stævnet oprettes ved minimum 40 ryttere og max antal er 50 . Herefter oprettes venteliste.
Startpris pr. ekvipage: 385 kr. for Dagfari medlemmer og 460 kr. for alle andre.
(alle priser er inkl. sporti gebyr)
Rytterlicens er ikke påkrævet. Der indløses fælles stævnelicens.
Stævnet er nonrofit. Det vil sige at der ikke planlægges med et overskud. Målet er at stævnet går i nul, for at give rytterne mulighed for at ride så billigt som muligt. Derfor giver vi heller ikke penge retur for frameldinger uanset tidspunkt og årsag Rytteren er velkommen til selv at sælge sin plads.
På forhånd tak
Sidsel, Mia, Gunilla, Eva og Salli.
Dagfari
Helsinge Ridecenter
Husebyvej 13
3200 Helsinge
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil