Tirsdag den 28. maj 2019
Kender du det med at hesten som tidligere gik lige i trailer, pludselig ikke vil længere? Eller måske kan du fint læsse den når I skal til stævne eller på tur, men den nægter at gå op når I skal hjem….
Eller har du en hest, som bare ikke vil gå op uanset, måske bliver den voldsom eller måske nægter den at flytte på sig, selvom den ikke ser ud til at være bange?
Denne aften kommer vi til at tale om de mange mulige årsager, der kan være til at hesten ikke vil gå i trailer, eller måske står uroligt under kørsel.
Træningen tager udgangspunkt i relevant og dokumenteret læringsteori, og med forskellige demoheste får du som kursusdeltager indblik i, hvad der er mulige årsager til hestenes forskellige udfordringer i forhold til trailer.
Med demohestene kan du se, hvordan Dagmar træner hestene til at gå villigt i trailer og stå stille under kørsel.
Der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål, og i kaffepausen også at stille konkrete spørgsmål eller søge sparring i forhold til trailertræning af din egen hest.
Dagmar er uddannet BBH Basisinstruktør og i gang med BBH Træner uddannelsen, hvor der er eksamen til sommer. Dagmar er selv tidligere aktiv konkurrencerytter, og ejer og rider både varmblods- og islandske heste.
Praktiske oplysninger
Dato og tid: Tirsdag, den 28. maj, kl. 18-21
Sted: Aftenen foregår hos Dagmars Hestetræning, Dalbyvej 2, 8781 Stenderup (parkering foregår langs vejen og op i sidste indkørsel, langs ridebanen)
Pris: kr. 100 inkl. Kaffe/the og kage.
Ikke-medlemmer: kr. 150 inkl. kaffe/the og kage.
Tilmelding: min. 10 deltagere, max 20 deltagere
Gandur / Charlotte Jensen
Dalbyvej 2
8781 Stenderup
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil