6. - 8. september 2019
Så er det atter tid, hvor Hekla indbyder til den årlige Råbjerg Mile tur.
Vi starter fra Gårdbogård ved Ålbæk lørdag den 7. september kl. 10. Vi rider hele dagen i et af vore skønneste naturområder.
Vi holder pause kl. ca. 13, ved Råbjerg Miles parkeringsplads, hvor Hekla vil være vært med en sandwich til frokost – så lad madpakken blive hjemme.
Det er muligt kun at deltage i rideturen, og der vil endvidere blive lavet halvdagstur om eftermiddagen. Dem, der har tilmeldt sig den korte tur, samles på Råbjerg Miles parkeringsplads kl. 13, og rider når frokosten er overstået. Når rytterne fra den korte tur afslutter turen, vil vi være behjælpelige med transport til Råbjerg Miles parkeringsplads for at hente trailere, om nogen skulle ønske dette.
Om eftermiddagen er Hekla vært med varm kakao og hjemmebagt kage – Vi håber, at nogle melder sig som kagebagere (på forhånd tak).
Din hest kan overnatte i fold på Gårdbogård. Hestene skal stå i separate folde. Man laver selv fold til sin hest/heste, ligesom at hegn mv. medbringes. Der er strøm på hovedtråden.
Du kan overnatte på Drengeborg, hvor der lørdag aften vil blive serveret lækker aftensmad. Drikkevarer må ikke medbringes – men kan købes til rimelige priser.
Søndag morgen er der morgenmad, hvorefter alle deltager i oprydningen – så alle kan være klar til at ride kl. 10. søndagsturen foregår i roligt tempo. Der afsluttes ved middagstid.
Ligesom tidligere er der mulighed for at forlænge turen inden frokost lørdag, hvor man så kommer på stranden. Denne tur er ca. 5 km. Lang. Det kræver, at man tilkendegiver dette ved tilmeldingen. OBS! Denne tur starter kl. 9.30.
Prisen for ridetur og overnatning inkl. Aftensmad lørdag og morgenmad søndag er kr. 400 – børn til og med 12 år, kr. 250. inkl. Betalingsgebyr til SPORTI.
Pris for ridetur alene er kr. 175 (frokost og kaffe inkl.).
Det er muligt, at ankomme fredag efter kl. 18 – efter aftale – Det koster ekstra kr. 75, incl. Morgenmad. Hvis man ønsker aftensmad fredag, skal det enten selv medbringes eller tapas bestilles ved tilmeldingen, pris kr. 125.
Maks antal deltagere til overnatning 60 personer.
For at gøre turen så god som mulig, er der nogle få regler :
Kørselsvejledning: Sidste afkørsel i rundkørslen i Ålbæk. Kør ad Centralvej ca. 3 km. Drej til venstre ad Gårdbovej.
Tilmeldingen åbner den 10. april 2019 og slutter den 23. august 2019.
Tilmeldingen er bindende.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående kan du kontakte Gitte Gudiksen på tlf. 60739407 eller på mail: gittegudiksen@hotmail.com
Hekla
Gårdbogård
Gårdbovej 300
9982 Ålbæk
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil