Lørdag den 24. august 2019
Endagskursus på Snegla med Frederikke Stougård!
24. august afholdes endagskursus med Frederikke Stougård i Snegla.
Kurset henvender sig til ryttere på alle niveauer – fra begyndere til konkurrenceryttere.
Om formiddagen vil der være 30 min undervisning to og to og om eftermiddagen undervises der én og én i 20 min. På kurset vil der være god tid til at gå i dybden med den enkelte ekvipages problemstillinger. Om der er problemer med at ride ud på hesten alene, balancetræning, smidig- og lydighedsøvelser, tølttræning eller bare at få nogle input til at gøre træningen sjovere for både hest og rytter. Der rides i ridehus, i skoven eller på ovalbanen alt afhængig af hvad man ønsker.
PSST! Til de ryttere der skal ride Snegla open weekeden efter kan der filmes stævne-program og evalueres på, når kurset er slut.
Fælles frokost kan tilkøbes for 50 kr. pr Person. Drikkevarer kan købes i rytterstuen.
Tilmelding efter først til mølle princippet. Kurset afholdes uanset antal tilmeldte.
Har man specifikke ønsker om tider eller har lyst til at være behjælpelig med at bage en kage, er man velkommen til at skrive det i kommentaren i tilmeldingen.
Vi ses til en hyggelig dag!
Mvh Snegla
Rideklubben Snegla/Frederikke Stougård
Flodgårdvej 6
7500 Holstebro
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil